Byggeteknisk rådgivning til boligforeninger i Storkøbenhavn

MMAKE A/S er en uvildig byggeteknisk rådgiver for andelsboligforeninger, ejerforeninger og boligforeninger i Storkøbenhavn.

Vi er specialiseret i boligforeninger og hjælper bestyrelser med vedligeholdelsesplaner, komplekse renoveringssager og byfornyelsessager gennem fem fagafdelinger: BYG-Renovering (tag, vinduer og facade) – VVS – kloak og fugt – vedligeholdelsesplaner (som er digitale) – brand og konstruktioner. Den største afdeling er BYG-Renovering, som rådgiver om klimaskærmsprojekter.

Vi rådgiver fra de første tekniske vurderinger og digitale vedligeholdelsesplaner gennem generalforsamling, projektering, udbud, byggeledelse, aflevering og opfølgning. Alt sammen med stor fokus på beboerhensyn og beboerhåndtering. Vi har løst mere end 1.500 byggetekniske opgaver og mere end 200 vedligeholdelsesplaner, for over 600 kunder. Ledelsen har mere end 20 års erfaring i byggebranchen.

Se vores referencer fra andels- og ejerforeninger i Storkøbenhavn.

Præsentationsvideo

Byggeteknisk rådgivning, der giver bestyrelsen ro i maven

Når jeres ejer eller andelsboligforening står over for renovering, vedligeholdelse eller større tekniske beslutninger, er det sjældent bare et byggeri. Det er økonomi, ansvar over for beboerne og ro på generalforsamlingen.

Byggeteknisk rådgivning er den faglige støtte der hjælper bestyrelsen med at træffe sikre beslutninger, gennemføre projekter uden byggesjusk og holde styr på både kvalitet, tid og økonomi.

Er du ny i bestyrelsen?

Er du ny i bestyrelsen og uden erfaring med byggeprojekter? Så anbefaler vi vores bestyrelsesvejledninger, så du bliver bedre klædt på til opgaven.

Bestyrelsesvejledninger

MMAKE arbejder kun for boligforeninger

Hos MMAKE arbejder vi udelukkende med boligforeninger, og vi kender hverdagen i både ejerforeninger og andelsboligforeninger. Vi oversætter det tekniske til et klart beslutningsgrundlag, så I kan stå på mål for projektet med en god mavefornemmelse.

Dokumenteret uvildighed

Hos MMAKE er uvildighed dokumenteret i vores interne retningslinjer og forankret i den måde, vi arbejder på. 
Læs mere om MMAKE’s dokumenteret uvildighed her.

Plads til både alvor og smil

Komplekse renoveringssager kræver faglighed, struktur men også nærvær og en forståelse for bestyrelsens situation.

Men samarbejdet behøver ikke være tungt hele vejen igennem. Når bestyrelsen og rådgiveren har en tryg og ærlig dialog, bliver der også plads til smil, grin og de små øjeblikke, der gør processen lettere.

Hos MMAKE tager vi byggeteknisk rådgivning alvorligt, men vi tror på, at en god byggesag også handler om mennesker.

Bestyrelsen skal føle sig hørt, forstået og støttet — og når samarbejdet fungerer, kan man godt løse komplekse tekniske udfordringer og samtidig have det rart sammen undervejs.

Forstår MMAKE, at bestyrelsesarbejde ofte foregår efter arbejdstid?

Ja. Hos MMAKE ved vi, at bestyrelser i andelsboligforeninger, ejerforeninger og boligforeninger ofte består af helt almindelige beboere, der tager ansvar for fællesskabet ved siden af arbejde, familie og hverdag.

Det har vi stor respekt for.

Derfor gør vi os umage med at være tydelige, tilgængelige og nemme at tale med. Vi forklarer tekniske forhold i et sprog, der er til at forstå, og hjælper bestyrelsen med at få overblik over beslutninger, økonomi, tidsplan og konsekvenser.

Bestyrelsen skal ikke føle sig alene med store byggetekniske beslutninger. Vores rolle er at skabe ro, give et klart beslutningsgrundlag og være den rådgiver, man trygt kan ringe til, når der opstår spørgsmål undervejs.

Typiske udfordringer i ejer og andelsboligforeninger

Mange bestyrelser i ejerforeninger og andelsboligforeninger står med de samme udfordringer. I kan se, at taget, facaden eller installationerne begynder at trænge, men det er uklart, hvor stort problemet er, hvad der haster mest, og hvad det koster.

Samtidig er der ofte forskellige holdninger i bestyrelse og blandt beboere, og det kan være svært at forklare, hvorfor en renovering er nødvendig netop nu.

Uden byggeteknisk rådgivning risikerer foreningen at udsætte nødvendigt vedligehold, vælge halve løsninger eller gå i gang på et for spinkelt grundlag. Det øger risikoen for byggesjusk, ekstraregninger og konflikter med entreprenør eller beboere.

En specialiseret rådgiver som MMAKE hjælper jer med at få et fælles billede af ejendommens tilstand, så I kan prioritere rigtigt, planlægge i god tid og undgå panikløsninger, når der pludselig opstår skader.

Sådan arbejder MMAKE som byggeteknisk rådgiver for jeres forening

Fra teknisk vurdering til klar plan

Et godt projekt starter med overblik. For ejer og andelsboligforeninger begynder vi typisk med en teknisk gennemgang af ejendommen som afsluttes med en grundig 10 årig vedligeholdelsesplan.

MMAKE’s rådgivere gennemgår tag, facade, vinduer, trapper, kælder og installationer og vurderer risiko, levetid og vedligeholdelsesbehov.

Resultatet er en tydelig vurdering af, hvad der er akut, hvad der bør planlægges inden for få år, og hvad der kan afvente. På den måde får bestyrelsen en struktureret plan i stedet for løse mavefornemmelser.

Vi kobler den tekniske vurdering med budgetoverslag, så I kan se, hvad forskellige løsninger betyder for både fællesøkonomi og beboernes hverdag. Det gør det nemmere at beslutte, om I for eksempel skal tage tag, facade og vinduer samlet, eller om projektet skal opdeles i etaper.

Budget, finansiering og beslutninger i generalforsamlingen

Når den tekniske plan ligger klar, hjælper MMAKE med at oversætte den til økonomi, bestyrelsen kan arbejde videre med. Vi laver overslag på forskellige scenarier og tydeliggør forskellen på at gøre lidt nu og lidt senere eller at samle projektet.

Sammen med administrator kan budget og finansiering tilpasses jeres ejerforening eller andelsboligforening, så beboerne ved, hvad det betyder for boligafgift eller fællesudgifter.

MMAKE deltager ofte på bestyrelsesmøder og generalforsamlinger, hvor vi præsenterer den tekniske del på et forståeligt sprog. Det skaber ro i rummet, når en byggeteknisk rådgiver kan svare på spørgsmål om løsninger, priser og risici.

Bestyrelsen står stadig med ansvaret og beslutningen, men med MMAKE i ryggen bliver det lettere at forklare, hvorfor projektet er nødvendigt, og hvordan I passer bedst på ejendommen og økonomien.

Udbud, entreprenørvalg og kontrakter i praksis

Når foreningen har besluttet at gennemføre projektet, sørger MMAKE for, at opgaven beskrives grundigt og bliver sendt i udbud i et kontrolleret forløb.

Vi udarbejder udbudsmateriale med krav til kvalitet, materialer, tidsplan, økonomi samt hele det juridiske grundlag for hele samarbejdet. På den måde kan entreprenørerne byde på den samme opgave, og bestyrelsen får et retvisende grundlag at vælge ud fra.

MMAKE hjælper jer med at gennemgå tilbuddene, stille de rigtige spørgsmål og anbefale den løsning, der giver mest værdi for jeres ejerforening eller andelsboligforening. Sammen med jeres juridiske rådgiver og administrator sikrer vi, at kontrakterne understøtter det, I faktisk ønsker.

Målet er at minimere risikoen for byggesjusk, ekstraregninger og konflikter undervejs.

Tilsyn, kvalitet og aflevering

Under udførelsen er MMAKE jeres byggetekniske vagt. Vi fører tilsyn med entreprenørens arbejde, kontrollerer kvaliteten og holder øje med, at det udføres efter projektmaterialet. Hvis der opstår problemer, tager vi dialogen med entreprenøren og finder løsninger, inden små fejl vokser sig store.

Når arbejdet er færdigt, hjælper vi med gennemgang, mangelregistrering og aflevering. Vi sikrer, at fejl bliver udbedret, og at der foreligger den nødvendige dokumentation. For en ejer eller andelsboligforening betyder det, at bestyrelsen ikke står alene, hvis noget ikke er, som det skal være.

I får en professionel partner, der er på jeres side fra første idé til færdig afleveret projekt.

Forskellen på byggeteknisk rådgiver og en administrator

Her er den klare forskel på hvad en administrator og en byggetekniske rådgiver laver.

  • En administrator tager sig typisk af kontrakter, økonomi, finansiering, drift, opkrævning og den daglige administration.
  • En byggeteknisk rådgiver som MMAKE fokuserer på selve bygningen, det tekniske indhold i projektet samt byggejuraen og byggeøkonomien.

I praksis betyder det, at administrator er stærke på finansiering og vedtægter, mens MMAKE er stærk på konstruktioner, materialer, installationer, myndighedskrav, kvalitet i udførelsen, byggejuraen, byggeøkonomien samt at holde entreprenøren på rette plan i forhold til tid.

For en ejerforening eller andelsboligforening er det samspillet mellem disse roller, der skaber et trygt forløb. MMAKE står på jeres side som den tekniske garant for, at I får det byggeri, I betaler for.

Hvilke projekter hjælper MMAKE typisk ejer og andelsforeninger med

MMAKE hjælper ejerforeninger og andelsboligforeninger med hele paletten af simple og komplekse renoverings- og vedligeholdelsesprojekter. Det kan være tagudskiftning, facaderenovering, nye vinduer og altaner, opgradering af varmecentral, udskiftning af faldstammer, skybrudssikring, indeklimaforbedringer eller større energirenoveringer.

Ofte kombineres flere tiltag i et samlet projekt, så foreningen får mest muligt ud af investeringen. Vi rådgiver også om vedligeholdelsesplaner, forundersøgelser og tekniske undersøgelser, så I kan planlægge mange år frem.

Uanset om jeres ejerforening eller andelsboligforening står foran et konkret projekt eller bare har brug for at vide, hvad der venter rundt om hjørnet, kan MMAKE skabe et præcist overblik.

Helhedsrådgivning for hele ejendommen

Byggeteknisk rådgivning til en ejer eller andelsboligforening er mest værd, når den ikke kun handler om det ene projekt der står først i køen. Hos MMAKE arbejder vi med helhedsrådgivning, hvor vi ser på ejendommen som en samlet organisme.

Det betyder, at vi vurderer, hvordan tag, facade, vinduer, altaner, VVS-installationer, fugt, dræn, kloak og eventuelle energiindsatser påvirker hinanden.

I stedet for at lave løsninger der kun holder få år, hjælper vi bestyrelsen med at tænke i en retning for hele bygningen. Det kan for eksempel være at planlægge facade og vinduer sammen eller at koble en nødvendig renovering med forbedringer af indeklima og energiforbrug, så investeringen giver mere værdi for foreningen.

Helhedsrådgivning handler også om at forbinde teknikken med økonomi og beslutningsproces. I en ejerforening eller andelsboligforening er det ikke nok, at projektet er fagligt rigtigt. Det skal også kunne forklares på en generalforsamling, finansieres på en ansvarlig måde og være til at leve med for beboerne i udførelsesperioden.

MMAKE hjælper jer derfor med at samle de tekniske anbefalinger i en plan, der tager hensyn til både vedligeholdelsesbehov, økonomisk bæreevne og den måde jeres forening træffer beslutninger på, og her er vedligeholdelsesplanen en af grundstenene i helhedsvurderingen.

På den måde bliver byggeteknisk rådgivning et styringsværktøj for hele foreningen, ikke blot en teknisk rapport.

Koordinering mellem fagligheder og parter

Når en ejer eller andelsboligforening gennemfører et større projekt, er der ofte mange aktører inde over. Der kan være arkitekt, ingeniør, entreprenører, leverandører, administrator og juridisk rådgiver. Uden en klar koordinerende rolle risikerer bestyrelsen at blive mellemled for alle spørgsmål, aftaler og misforståelser. Det er både tidskrævende og risikabelt.

En central del af MMAKEs byggetekniske rådgivning er derfor koordinering. Vi sørger for, at de tekniske løsninger hænger sammen på tværs af faglige bidrag, og at alle arbejder ud fra den samme plan. I praksis betyder det, at MMAKE holder styr på, hvem der gør hvad hvornår, og at vi samler trådene på byggemøder og i den løbende dialog.

Vi sikrer, at ingeniørens beregninger passer til arkitektens løsninger, at entreprenørens metode følger udbudsmaterialet, og at ændringer bliver vurderet teknisk og økonomisk, før bestyrelsen skal tage stilling.

For jer i bestyrelsen betyder det, at I ikke behøver være bindeled for alle detaljer. I kan i stedet fokusere på de beslutninger, der hører hjemme i en ejerforening eller andelsboligforening, mens MMAKE tager ansvaret for den tekniske og procesmæssige koordinering.

Ansvar, dokumentation og efterkontrol

Ansvar fylder meget for bestyrelser i ejer og andelsboligforeninger. I ved, at I formelt står med et ansvar for de beslutninger, der træffes, også når det gælder byggeprojekter, men det er ikke altid klart, hvordan ansvaret fordeles mellem forening, rådgivere og entreprenør.

Som byggeteknisk rådgiver hjælper MMAKE med at sikre, at der er en klar linje i ansvarsfordelingen. Det handler blandt andet om, at projektmateriale, referater, aftaler og beslutninger bliver formuleret præcist, så det fremgår, hvem der skal levere hvad, og på hvilke vilkår.

Dokumentation er en vigtig del af denne tryghed. Undervejs i projektet sørger vi for, at der bliver lavet referater af byggemøder, registreret afvigelser og gemt relevant korrespondance.

Ved mangelgennemgang og aflevering sikrer vi, at der foreligger en oversigt over mangler, fotodokumentation og frister for udbedring. For en ejer eller andelsboligforening betyder det, at bestyrelsen ikke står alene, hvis der senere opstår spørgsmål om kvalitet eller ansvar.

Der er spor tilbage til, hvad der er aftalt, og hvad der er udført. MMAKE bliver dermed ikke kun jeres tekniske sparringspartner, men også en central del af foreningens hukommelse i byggeprojektet.

Derfor vælger ejerforeninger og andelsboligforeninger MMAKE

Ejer og andelsboligforeninger vælger MMAKE, fordi vi kombinerer teknisk dybde med forståelse for bestyrelsens virkelighed. Vi ved, at I både skal stå på mål for økonomien, sikre en tryg hverdag for beboerne og navigere i vedtægter, regler og forventninger. Derfor lægger vi stor vægt på tydelig kommunikation, realistiske planer og nærvær i samarbejdet. Som specialiseret byggeteknisk rådgiver arbejder vi kun for bygherren.

Vores opgave er at være jeres tekniske partner, der sikrer kvalitet, dokumentation og overblik. Det skaber tillid, og det er grunden til, at mange ejer og andelsboligforeninger vender tilbage til MMAKE, når næste projekt skal i gang.

Næste skridt for jeres ejer- eller andelsboligforening

Hvis jeres forening står over for et konkret projekt eller bare har brug for at få styr på ejendommens tilstand, er næste skridt enkelt. I kan kontakte MMAKE for en uforpligtende dialog om jeres bygning, jeres udfordringer og jeres planer.

Ofte starter vi med et møde med bestyrelsen, hvor vi gennemgår situationen og ser på, hvordan en teknisk vurdering eller vedligeholdelsesplan kan give jer et sikkert grundlag at arbejde videre på. Uanset om I er en mindre andelsboligforening eller en stor ejerforening, tilpasser vi rådgivningen til jeres niveau, økonomi og tid.

Målet er, at I føler jer trygge i processen og kan stå på generalforsamlingen med ro i stemmen og et klart bud på, hvad der er bedst for ejendommen.

FAQ – Byggeteknisk rådgivning for boligforeninger

Hvornår har en boligforening brug for byggeteknisk rådgivning?

En boligforening har brug for byggeteknisk rådgivning, når bestyrelsen er i tvivl om ejendommens stand, står foran en renovering eller skal træffe beslutninger om økonomi, kvalitet og vedligeholdelse.

Hvad laver en byggeteknisk rådgiver?

En byggeteknisk rådgiver vurderer bygningen, rådgiver om renovering og hjælper bestyrelsen med at prioritere opgaver, gennemgå tilbud, styre processen og sikre kvaliteten undervejs.

Er MMAKE A/S konkurrencedygtige i forhold til prisen?

Ja. MMAKE A/S er konkurrencedygtige på prisen og vinder ofte opgaver i konkurrence med andre rådgivere. Det skyldes blandt andet, at vi har stort fokus på effektive arbejdsprocesser, tydelig projektstyring og grundig projektering fra starten, hvilket gør MMAKE konkurrencedygtige.
Vi bruger tiden rigtigt i projekteringsfasen, fordi det reducerer risikoen for fejl, uklarheder og konflikter i udførelsesfasen. Det giver både en mere effektiv proces og bedre økonomi for bygherre og MMAKE.
Fejl, misforståelser og konflikter kan hurtigt blive dyre. Derfor prioriterer vi en grundig projektering, så vi sparer tid i udførelsesfasen og minimerer behovet for efterfølgende afklaringer efter afleveringen.

Hvad er en vedligeholdelsesplan?

En vedligeholdelsesplan giver bestyrelsen overblik over ejendommens stand, kommende renoveringer, anbefalede prioriteringer og forventede udgifter over en længere periode.

Hvordan prioriterer man renoveringer i en boligforening?

Renoveringer bør prioriteres ud fra bygningens stand, risiko, økonomi og beboerpåvirkning. En teknisk gennemgang eller vedligeholdelsesplan gør det lettere at se, hvad der haster, og hvad der kan vente.

Hvordan undgår en boligforening dyre fejl i en byggesag?

Dyre fejl kan ofte forebygges med kompetent teknisk rådgivning tidligt i processen. Bestyrelsen bør vælge en byggerådgiver med dokumenteret uvildighed og erfaring samt klare processer og intern kvalitetssikring. Personerne bag rådgiverfirmaet har stor betydning for slutresultatet, så erfaring, referencer og faglighed bør undersøges grundigt.

Hvordan vælger man den rigtige entreprenør til en renovering?

Den rigtige entreprenør vælges ud fra pris, kvalitet, erfaring, tidsplan, forbehold og forståelse for opgaven. Det billigste tilbud er ikke altid det tryggeste valg.

Hvordan forbereder man en renoveringssag til generalforsamlingen?

Bestyrelsen bør have en teknisk vurdering, et realistisk budget, et godt projektforslag. Derudover en plan for tidsforløb, beboergener og beslutninger, før sagen præsenteres for beboerne.

Hvad er en kompleks renoveringssag?

En kompleks renoveringssag er en byggesag, hvor flere hensyn skal koordineres samtidig — for eksempel teknik, økonomi, beboere, myndighedskrav, tidsplan og entreprenører.

Vi er utrygge ved byggesagen. Hvad skal vi gøre?

Hvis bestyrelsen er utryg ved en byggesag, er det vigtigt at vælge en byggeteknisk rådgiver, som den har tillid til. En god byggerådgiver hjælper bestyrelsen med at skabe overblik, forstå risici og træffe beslutninger i den rigtige rækkefølge.

Når tilliden er på plads, kan bestyrelsen læne sig op ad rådgiverens faglighed, råd og vejledning. Det gør processen mere tryg, fordi rådgiveren kan guide bestyrelsen sikkert gennem byggesagen — fra de første spørgsmål til de endelige beslutninger.

Hvordan gør MMAKE renoveringsprojekter mere trygge for bestyrelse og beboere?

Et renoveringsprojekt foregår ikke kun på tegninger, i tilbud og på byggemøder. Det foregår midt i menneskers hverdag. Der bor beboere i ejendommen, og bestyrelsen skal ofte svare på spørgsmål, håndtere bekymringer og forklare beslutninger til resten af foreningen.

Derfor arbejder MMAKE med tydelig kommunikation, beboerhåndtering og digital beboerplatform, så information, varslinger, tidsplaner og praktiske beskeder bliver samlet og lettere at følge.

Det aflaster bestyrelsen og giver beboerne mere tryghed, fordi de bedre kan forstå, hvad der sker, hvornår det sker, og hvordan det påvirker dem.

For os er god byggeteknisk rådgivning ikke kun et spørgsmål om teknik. Det handler også om at forstå mennesker, skabe overblik og hjælpe en frivillig bestyrelse sikkert gennem en proces, der ellers kan føles både kompleks og tidskrævende.

Relaterede artikler og nyheder

Du kan læse mere om de offentlige offentlige referater fra boligforeninger MMAKE er nævnt i.

Læs også: