Sådan renoverer I jeres gamle kloakker

I længden er det billigere at renovere end løbende at lave akutte og dyre pletreparationer på jeres kloakker.

I længden er det billigere at renovere end løbende at lave akutte og dyre pletreparationer på jeres kloakker.
 

Derfor er der to overordnede ting, I skal være opmærksomme på:

  • Få klarhed over den faktiske tilstand af jeres kloakker via en kloak-TV inspektion.
  • Få rådgivning til at vælge den rigtige løsning renoveringsløsning. Vælger I forkert, kan I ende med en stor regning på den lange bane.

 

Kloak-TV

For at få overblik over kloakkernes stand, skal der gennemføres en TV-inspektion, der giver jer en kloak-TV-rapport. Den er skrevet til fagfolk, så I bør få en rådgiver til at oversætte den til et simpelt overblik med budgetter for renovering af skaderne.

Alle foreninger bør hvert 7. år få gennemført en kloak-tv inspektion, så skader kan fanges inden de udvikler sig for meget.

 

Renovering af kloakker

Hvis kloak-TV-rapporten viser fejl i afløbsinstallationen, så skal man overveje, om hele installationen skal totalrenoveres eller om I kan nøjes med pletreparationer. Her ser man bl.a. på investeringen i forhold til restlevetiden samt antallet af skader.

 

Vær opmærksom på, at når der totalrenoveres, kan man etablere en mere tidssvarende løsning, der er nemmere at drifte og vedligeholde.

 

Skybrudssikring

Når man kloakrenoverer, bør man altid skybrudssikre samtidigt.

Det vigtigste er at sikre alle afløb under terrænniveau, altså toiletter, gulvafløb, håndvaske og trappeskakte. Man bør også have stor fokus på vaskekældre og varmecentraler.

 

Rotter

Rotter er kloge dyr, som skaber store skader i afløbssystemet og er til stor gene for ejendommens beboere, hvis de først kommer ind i bygningen. Derfor bør afløbssystemet beskyttes mod rotter i en sådan renovering.

Er rotteproblemet for stort, kan man blive nødt til at iværksætte en aktiv bekæmpelse.

Sådan renoverer I jeres gamle kloakker 1

Kontakt os og høre mere

Ring, skriv eller udfyld blanketten. Vi vender tilbage hurtigst muligt