MMAKE havde for nylig besøg af 5. semester fra bygningskonstruktøruddannelsen til et byggepladsbesøg på et af vores aktuelle projekter.
Byggepladsen ligger lige ved siden af skolen, så det var oplagt at invitere de studerende forbi til et indblik i, hvordan tekniske løsninger og renoveringsarbejde omsættes i praksis.
De studerendes eget projekt omhandler renovering af kældre, og på byggepladsen kunne de derfor se flere relevante løsninger i virkeligheden. Her arbejder vi blandt andet med fugtsikring, hvor der blev set nærmere på omfangsdræn, indskæring af ny stålfugtspærre, renovering og udskiftning af rustne bærejern i opgangsdæk samt efterisolering af etageadskillelsen. En ting er teori, men at komme ud og høre om best practice fra specialister, der arbejder med det til hverdag.
Jan Crone Foster, der dementerede fra selv samme skole i 2006, gav de studerende en peptalk og historier fra det virkelige liv som bygningskonstruktør. Jan lagde vægt på hvor vigtig byggejura er når de kommer ud, hvor vigtigt det er at lave projekterne grundigt inden de går i udbud, for har man styr på forarbejdet og det juridiske, så kører byggesagerne meget mere smertefrit.
For os er det altid værdifuldt at åbne byggepladsen for de kommende fagfolk og bidrage til koblingen mellem undervisning og praksis.



