Klimatilpasning er ikke længere et fremtidsscenarie – det er en konkret udfordring for både kommuner, ejendomsejere og private grundejere. Hos MMAKE A/Ser kloakrenovering og skybrudssikring blandt vores klare spidskompetencer, og det var netop disse emner, der var i centrum ved et nyligt borgermøde om klimatilpasning i Frederiksberg Kommune.
MMAKE deltog aktivt på borgermødet og holdt oplæg om skybrudssikring, herunder hvordan eksisterende ejendomme kan sikres mod oversvømmelser, tilbageløb i kloakken og stigende regnmængder – både med tekniske løsninger i terræn og optimering af afløbssystemer. Vi er faktisk ret stolte af at det netop MMAKE som de eneste teknikere blev udvalgt til at holde oplæg, for det vidner lidt om at vi bliver anerkendt for vores spidskompetencer.
Frederiksberg Kommune viser seriøsitet i klimatilpasningen
Kommunen stillede med hele A-holdet, herunder borgmester Michael Vindfeldt (foto i nyheden), direktør for By-, Kultur- og Miljøområdet Poul Jepsen, direktør for forsyningen Henrik Bay samt de projektledere, der arbejder konkret med implementering af klimatilpasningsprojekter i kommunen. Det sendte et klart signal om, at Frederiksberg Kommune tager klimatilpasning, skybrudssikring og robust infrastruktur alvorligt.
Stor interesse for kloakrenovering og skybrudssikring
Efter oplæggene kom mange borgere hen til MMAKE med konkrete spørgsmål om deres egne udfordringer:
- Gentagne oversvømmelser i kældre
- Utætte eller underdimensionerede kloaksystemer
- Behov for lokal afledning af regnvand (LAR)
- Sammenhæng mellem kloakrenovering og skybrudssikring
Dialogen bekræftede, at der er et stort behov for uvildig, byggeteknisk rådgivning, hvor løsningerne er tilpasset den enkelte ejendom og de lokale forhold.
MMAKE – specialister i kloakrenovering og skybrudssikring
Hos MMAKE arbejder vi dagligt med:
- Rådgivning og projektering af kloakrenovering
- Skybrudssikring af eksisterende bygninger og byområder
- Helhedsløsninger, der kombinerer teknik, økonomi og myndighedskrav
- Dialog med kommuner, forsyninger og grundejere
Aftenen på Frederiksberg var en god påmindelse om, hvor stor værdi der ligger i at kunne hjælpe med konkrete og brugbare råd – og hvor vigtigt det er, at klimatilpasning omsættes til løsninger, der faktisk virker i praksis.



