...

MMAKE prækvalificeret til rammeaftale med Boligselskabet Sjælland

Artikel af MMAKE: MMAKE prækvalificeret til rammeaftale med Boligselskabet Sjælland

MMAKE

14. juli 2026

MMAKE prækvalificeret til rammeaftale med Boligselskabet Sjælland

MMAKE er blevet prækvalificeret som en af ni rådgivervirksomheder til Boligselskabet Sjællands kommende rammeaftale om totalrådgivning på mindre bygge- og renoveringsprojekter.

Prækvalifikationen betyder, at MMAKE går videre til tilbudsfasen, hvor seks totalrådgivere bliver udvalgt til den endelige rammeaftale.

Totalrådgivning gennem alle byggeriets faser

Rammeaftalen omfatter bygge- og anlægsprojekter med en entreprisesum på op til 41 mio. kr. ekskl. moms. Opgaverne vil primært bestå af ombygning, renovering og vedligeholdelse af almene boliger.

Rådgivningen kan blandt andet omfatte:

  • Tekniske forundersøgelser og registreringer
  • Miljø- og energiundersøgelser
  • Budgetlægning og økonomistyring
  • Projektering og myndighedsbehandling
  • Udbud og kontrahering
  • Tids- og procesplanlægning
  • Byggeledelse og fagtilsyn
  • Arbejdsmiljøkoordinering
  • Beboerinddragelse og beboerdemokratiske processer
  • Aflevering, mangelopfølgning og 1-års eftersyn

Boligselskabet Sjælland forventer at igangsætte omkring 60 projekter allerede i rammeaftalens første år.

Et stærkt match med MMAKE’s specialisering

Prækvalifikationen er en vigtig anerkendelse af MMAKE’s erfaring med totalrådgivning, komplekse renoveringssager og byggearbejder, der gennemføres, mens ejendommene er beboet.

Netop kombinationen af projektering, byggeledelse, fagtilsyn, miljøhåndtering og tæt kommunikation med beboere og bestyrelser er en central del af MMAKE’s daglige arbejde.

MMAKE er 100% specialiseret i rådgivning til boligforeninger og har specialiserede rådgivere inden for BYG-renovering, VVS, kloak og fugt samt brand og konstruktioner. Det gør det muligt at samle de nødvendige tekniske fagligheder i én tværfaglig rådgiverorganisation.

Næste skridt er tilbudsfasen

MMAKE skal nu udarbejde det endelige tilbud til Boligselskabet Sjælland. Her vil der blandt andet blive lagt vægt på organisation, nøglemedarbejdere, opgaveløsning, processer og pris.

Vi ser frem til tilbudsfasen og muligheden for at blive en af de seks totalrådgivere på den kommende rammeaftale.

Artikel i Licitationen

I licitationen er der en uddybende artikel om prækvalificeringen som kan læses her.