Årets familiedag er noget, vi altid glæder os til. Det er en hyggelig tradition, hvor vi får mulighed for at møde hinandens bedre halvdele og børn – og hvor arbejdsfællesskabet får lov at folde sig ud på en lidt anden måde end til hverdag. Der bliver snakket, grinet, spist godt og skabt nye små minder på tværs af familierne.
Som altid kiggede julemanden også forbi, og det er efterhånden blevet tydeligt, at flokken vokser år for år. Der kommer flere og flere børn til, og det kan både høres og mærkes på den gode stemning – og ja, gavesækken bliver samtidig tungere og tungere. 😅
Vi vil gerne sige tak for et fantastisk år til alle vores dygtige og engagerede kolleger, til vores kunder og til vores samarbejdspartnere. Tak for tilliden, de gode dialoger og samarbejdet gennem 2025 – vi sætter stor pris på hver eneste opgave og relation.
Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
Vi ses i 2026!



