...

Uvildighed og integritet er en fast del af MMAKEs rådgivning

Artikel af MMAKE: Uvildighed og integritet er en fast del af MMAKEs rådgivning

MMAKE

4. maj 2026

Hos MMAKE er uvildighed ikke et tilvalg, men en grundlæggende del af den måde, vi arbejder på. Derfor har vi dokumenteret vores principper for uvildighed, interessekonflikter, gaver og modydelser i vores personalehåndbog og på hjemmesiden. Vores rådgivning bygger på klare linjer, høj faglighed og fuld transparens, så andelsboligforeninger, ejerforeninger og boligforeninger kan træffe beslutninger på et trygt og oplyst grundlag.

Du kan læse mere om vores tilgang til uvildighed og ansvarlighed her.

Ingen interessekonflikter

MMAKE indgår ikke i projekter, hvor der er interessekonflikter eller risiko for, at der kan opstå tvivl om vores uafhængighed. Det gælder også situationer med nære relationer, eksempelvis familie, ægtefælle eller samlever.

Formålet er at sikre, at vores vurderinger altid bygger på bygningens behov og kundens interesser.

Særlige tilfælde kræver åbenhed

Hvis der i særlige tilfælde ønskes anvendt en virksomhed, hvor der kan være en potentiel risiko for interessekonflikt, skal det altid vurderes internt og accepteres skriftligt af kunden.

Det kan eksempelvis være, hvis der kun findes få relevante leverandører, eller hvis virksomheden vurderes at levere en særlig høj kvalitet og service. Der accepteres dog aldrig reelle interessekonflikter.

Ingen modydelser

Hverken MMAKE eller den enkelte medarbejder må modtage betaling, provision, rabatter, fordele eller andre former for modydelser fra leverandører eller samarbejdspartnere.

Vores rådgivning skal altid være baseret på faglige vurderinger og kundens bedste interesser.

Klare rammer for gaver

Mindre symbolske gaver kan alene accepteres som led i almindelig forretningsskik, eksempelvis ved receptioner, jubilæer, højtider og andre mærkedage.

Gaver må kun have ubetydelig værdi og må ikke kunne påvirke MMAKEs uvildighed, faglige vurderinger eller beslutninger.

Ingen personlige gaver

Medarbejdere i MMAKE må ikke modtage personlige gaver fra kunder, samarbejdspartnere eller øvrige forretningsforbindelser.

Dette er med til at sikre, at der ikke opstår personlige interesser eller relationer, som kan skabe tvivl om vores uvildighed.

Deltagelse i faglige arrangementer

Repræsentanter fra MMAKE kan deltage i virksomhedsfremmende arrangementer, netværk og samarbejdsfora, når formålet er vidensdeling, relationer og samarbejde.

Tvivl håndteres åbent

Er der tvivl om en potentiel interessekonflikt, håndteres det altid åbent og ansvarligt ved, at sagen vurderes i dialog med en partner, før der træffes beslutning og eventuel kundeinvolvering.

Hos MMAKE er udgangspunktet enkelt: Kundens interesser, faglig integritet og uvildig rådgivning kommer først.

Artikel i Licitationen

Artikel i licitationen kan læses her