Husk VR-brillerne, når du renoverer toiletter

Husk VR-brillerne, når du renoverer toiletter

Når dit badeværelse skal renoveres, er det et større projekt, og du skal leve med resultatet i mange år frem. Derfor er det bare så vigtigt, at du får gode muligheder for at tage beslutninger om farver, fliser og placeringer. Og gode muligheder er ikke altid det samme som tekniske tegninger og farveprøver på papir.

Alt det vidste MMAKE godt, da A/B Blågårds Plads 12/Todesgade 11-13 skød projektet om udskiftning af vand- og afløbsinstallationer samt renovering af badeværelser i gang.

Så det gjorde de selvfølgelig noget ved.

”Vi ved godt, at det kan være svært at forstå tekniske tegninger med vandrør og faldstammer. Derfor tegnede vi badeværelserne i 3D og tog til beboermøde bevæbnet med VR-briller (Virtual Reality), som beboerne kunne låne. På den måde kunne den enkelte beboer se sit nye toilet udstyret med de forskellige farver og fliser. Samtidig havde vi taget vareprøver og materialer med, så beboerne altså både kunne se og føle på materialer og produkter. VR-briller giver simpelthen bare et bedre grundlag at beslutte sig på,” siger Mikkel Riddertoft, partner i MMAKE.

Bestyrelse: Fantastisk og meget virkelighedsnær oplevelse 

Caja Petersen, der er formand for andelsboligforeningens bestyrelse, er enig.

”3D-visualiseringen har givet os en rigtig god føling med rummets størrelse og tingenes placering. Og så har det givet en langt bedre fornemmelse af farverne. Jeg mener, hvad er for eksempel lysegrå? Det kan jo nærmest være alt muligt. Men med VR-brillerne på kunne man med det samme se, om det var for lyst eller for mørkt. Og med en af fliserne i hånden, mens man har VR-brillerne på, giver det bare en fantastisk og meget virkelighedsnær oplevelse af, hvordan resultatet bliver.”

Byggeadministrator: Uden VR er du bagud

Også foreningens administrator og bygherrerådgiver SWE Ejendomsadministration har været glade for starten på projektet med renovering af badeværelser.

”Samarbejdet med MMAKE har været præget af, at de er meget proaktive og tænker anderledes.

MMAKE ser hele tiden muligheder. Og 3D præsentationen er en virkelig god idé”, siger René Holmbergius Anias fra SWE og fortsætter: ”Jeg har sagt til alle andre, at de simpelthen er bagud, hvis ikke de har denne mulighed.

Stort fremmøde til beboermøde

”Vi synes egentlig, at vi er meget gode til at kommunikere og fortælle vores kunder, hvad vi har gang i og hvorfor. Men nogle gange er det bare så meget nemmere at vise det i stedet for at fortælle det,” siger Mikkel Riddertoft.

Det var derfor en forventningsfuld Mikkel, der mødte op til et meget velbesøgt beboermøde på Nørrebro for at præsentere 3D-badeværelserne og lade alle prøve VR-brillerne.

”Det var jo både sjovt og nyt, men helt sikkert også praktisk og informativt. Det er jo nærmest ens eget toilet, man kan se gennem brillerne, så det giver en helt særlig personlig oplevelse,” siger Caja Petersen.

Fokus på den enkelte kunde

Et godt samarbejde mellem Administrator og Rådgiver udspringer ifølge René Holmbergius Anias fra evnen til at holde den enkelte kunde i fokus. Og det formår MMAKE, mener han.

”Med VR-præsentationen kan alle se deres egne personlige valgmuligheder. Det er befriende, at MMAKE på den måde bringer den enkelte beboer i centrum, og ikke bare nøjes med at vise fem standardløsninger. Det er den måde vi selv gerne vil arbejde på, og samtidigt har det gjort det meget nemmere for den enkelte beboer at tage en beslutning”.

Bestyrelsen: Rigtig god projektstart

I bestyrelsen er man enige om, at det har været en god projektstart. Foreningens beboere har kunnet basere sine valg af farver, fliser, placering af vask og andet på langt bedre informationer, end det ellers ville have været muligt.

”Bestyrelsen er rigtig glade for projektet. Det har været en virkelig god måde at starte projektet på,” siger Caja Petersen. ”Udover VR-brillerne havde MAKE også lavet billeder af de eksisterende toiletter, som vi kunne finde på telefonen med en QR-kode. Så kunne vi hver især gå rundt på vores egne toiletter og se på telefonen, hvordan det ville se ud med de nye armaturer og fliser.”

Samarbejdet med MMAKE bygger på erfaringer

Renovationen af ejendommens badeværelser er ikke foreningens første byggeprojekt. Derfor har bestyrelsen selvfølgelig haft en del erfaringer at trække på, da de besluttede at samarbejde med MMAKE.

”Det har været rigtig, rigtig vigtigt for os, at vi altid kan regne med, at vores rådgiver er vores mand, og ikke entreprenørens,” siger Caja og afslutter vores snak med, at ”kommunikation er både enormt vigtigt og enormt svært og det er altid svært at gøre alle tilfredse med den informationsmængde, man sender ud. Nogle vil have mere, andre mindre. Så her handler det mere om, at både beboere og bestyrelse føler sig velkomne til at stille spørgsmål – også selvom der er mange. Så i bestyrelsen var det vigtigt for os, at det var i orden at stille ’dumme’ spørgsmål og stadig få et klogt svar. Et svar, der kan forstås og videreformidles til beboerne. Og sådan er det med MMAKE.”

Billedtekst

På billedet er det Mikkel Riddertoft fra, MMAKE (t.v.), René Holmbergius Anias fra SWE Ejendomsadministration (t.h.) og Caja Petersen, formand for bestyrelsen i vinduet med hunden Berta.

Fakta:

Formand: Caja Petersen

Antal lejligheder: 28 fordelt på 5 etager og 3 opgange

Foreningens navn: A/B Blågårds Plads 12/Todesgade 11-13

Ejendomsadministrator: SWE Ejendomsadministration

Projekt: Udskiftning af vand- og afløbsinstallationer samt renovering af badeværelser.

Projektstart: Uge 15

Projektaflevering: Uge 28

Scan QR-koden med dit mobilkamera og se dit nye toilet i 3D

Kontakt os og høre mere

Ring, skriv eller udfyld blanketten. Vi vender tilbage hurtigst muligt