Dræn og fugtsikring af kælder, fundament og sokkel for boligforeninger i Storkøbenhavn

Vores kælder er fugtig og lugter. Hvad gør vi?

Fugt i kælder og sokkel kan udvikle sig fra gener til skader, hvis årsagen ikke afklares. For bestyrelser handler det om at få dokumentation og en strategi, før man investerer i løsninger som dræn eller fugtspærrer. Her får I et fagligt overblik over typiske fugtkilder, målinger og principperne bag fugtsikring, så I kan prioritere rigtigt i jeres ejendom.

Mange ældre ejendomme plages af fugt fra både indtrængende jordfugt og opstigende grundfugt gennem fundament, kældervægge og gulvkonstruktioner. En fugtig kælder er som sådan ikke et problem, hvis man ikke bruger den, men hvis den anvendes til opbevaring eller andre formål, så er det en anden sag pga. risikoen for skimmelsvamp og gener i indeklimaet

Men hvis fugten først stiger helt op til etageadskillelsen og begynder at nedbryde de bærende konstruktioner, som træbjælker, stålbjælker og øvrige dele af etageadskillelsen, så kan det blive en dyr renovering, uden man har løst problemet.

– Læs mere om råd-, rust- og svampeskader her

Vedligeholdelsesplaner – Fokus på fugt i kældre – sådan arbejder vi hos MMAKE

MMAKE har specialister i fugtsikring, dræn og fugtige kældre

MMAKE A/S er en uvildig byggeteknisk rådgiver for andelsboligforeninger, ejerforeninger og boligforeninger i Storkøbenhavn. Vi er specialiseret i boligforeninger og hjælper bestyrelser med komplekse renoveringssager og byfornyelsessager gennem fem fagafdelinger: VVS, klimaskærm, kloak og fugt, vedligeholdelsesplaner samt brand og konstruktioner.

MMAKE har specialiseret erfaring med fugtsikring af kældre, sokler og fundamenter samt projektering af omfangsdræn boligforeninger.

Projektlederne i MMAKE’s kloak- og fugtafdeling har en stærk byggeteknisk og kloakteknisk baggrund og arbejder med fugtanalyser, tilstandsvurderinger og strategier for fugtsikring, dræn og kælderrenovering.

Afdelingsleder Jan Crone Foster er ansvarlig for MMAKE’s kloak– og fugtafdeling og har særlig ekspertise inden for fugt, skybrudssikring og vandhåndtering. Han har blandt andet arbejdet med skybrudssikring af den eksisterende Metro, Nationalbanken og Moesgaard Museum samt med skybrudssikring og kloakteknisk rådgivning på TDC’s bygninger i hele Danmark.

Vi rådgiver fra de første tekniske vurderinger og digitale vedligeholdelsesplaner gennem generalforsamling, projektering, udbud, byggeledelse, aflevering og opfølgning. Alt sammen med stor fokus på beboerhensyn og beboerhåndtering. Vi har løst mere end 1.500 byggetekniske opgaver og mere end 200 vedligeholdelsesplaner, for over 600 kunder. Ledelsen har mere end 20 års erfaring i byggebranchen.

Fugtanalyse og fugtmålinger

Inden et fugtproblem kan løses, foretager vi en grundig fugtanalyse, så vi kender årsagen og omfanget af fugtproblemerne. Ud fra årsagsafklaringen, kan vi designe en fugtsikringsstrategi der passer præcist til jeres behov og ejendommens udfordringer.

Vi bruger Moist 250 HF fugtmåler, der er en af de bedste fugtmålere man kan bruge, der ikke bruger radioaktive bølger. Et godt og præcist grundlag er nødvendigt for en god analyse.

I kan læse mere om fugtanalyser her

Nyeste viden og storskala fugtforsøg sammen med Teknologisk Institut

Vi holder os løbende opdateret med den nyeste viden inden for fugtsikring og dræn. Thor Hansen fra Teknologisk Institut er en fast samarbejdspartner og har desuden været med til at kvalificere og udvikle MMAKE’s metode til fugtsikring og dræning af grundmurede ejendomme, så vores rådgivning bygger på både praktisk erfaring og byggeteknisk viden.

MMAKE har også taget initiativ til et omfattende fuldskalaforsøg med forskellige løsninger, der anvendes til fugtsikring. Projektet gennemføres i samarbejde med Teknologisk Institut og flere andre aktører på markedet.

Vi tog initiativ til projektet, fordi der ikke er konsensus i branchen om, hvilke løsninger der er bedst i de forskellige situationer. Det er en uholdbar situation. Derfor skal alt fra fugtværdier i murværk, typer af fugtmålere og horisontale fugtspærrer til udvendige vertikale fugtsikringsløsninger testes op mod hinanden.

Opstigende fugt og sugende konstruktioner

Fugt transporteres / suges via konstruktionernes kapillære system, der er en række meget små porer og kanaler som via vandets overfladespænding, kan suge fugt flere meter op gennem konstruktionerne.

I de fleste ejendomme er der fugtstandsende membraner, der blev etableret for at modarbejde den opstigende fugt, men efter 80 til 100 år, kan deres effekt være nedsat eller helt fraværende. At finde disse membraner og vurdere deres effekt er et fast punkt i vores indledende fugtanalyser.

Membranerne kan være horisontale fugtspærrer i væggene, men det kan også være vertikale fugtspærrer smurt på den udvendige side af kældervæggen for at beskytte mod jordfugt.

Det er især de ældre fuldmurede kældervægge der suger fugt op, og i starten af forrige århundrede, begyndte man at bruge beton. Betonens kvalitet var lav i forhold til dagens standarder, og man anvendte ofte fugtsugende murstensrester som fyldmateriale, hvorfor dette ofte fugtsugende betonmateriale kaldes murmesterbeton.

Salte – Afskallende indvendige vægge og udvendige facader

Et sikkert tegn på at der er eller har været fugt i en konstruktion er afskallende vægoverflader og synlige salte i overfladen. Saltene suges op fra undergrunden og transporteres op gennem konstruktionerne sammen med fugten. Når fugten fordamper på vægoverfladerne, så krystalliseres saltene i overfladen. Disse salte kan krystallisere sig i pudslaget eller i murstenene osv. og over tid når saltene hober sig op, så sprænger saltene pudsen eller murstenene. Saltkrystalisering kan være lige så destruktivt som frostsprængninger.

Så længe der stadig er opstigende fugt i væggene, så vil saltene fortsætte med at aflejre sig i overfladen. Derfor bør man standse fugten og lade væggen udtørre før man overfladebehandler en vægoverflade.

Man kan vælge forskellige overfladebehandlinger, der er mere modstandsdygtige overfor saltene, men de fleste behandlinger skal betragtes som offerlag, der bare holder væsentligt længere end almindelige behandlinger gør.

Man kan eksempelvis bruge et pudssystem, der kan rumme større mængder salte grundet en meget åben og luftig struktur. Et bestemt af disse systemer udviste gode egenskaber i forhold til levetid i et forsøg gennemført af Teknologisk institut, og det er netop dette pudssystem vi bruger hvis overfladerne skal pudses.

Hvilke løsninger findes der til at fugtsikre en ejendom?

Når man har afklaret årsagen til fugten skal løsningen vælges, og der findes flere relevante tiltag afhængigt af konstruktion og fugtkilde.

• Man skal ofte etablere en udvendig fugtsikring mod jorden, hvor man samtidigt etablerer et omfangsdræn. Fugtsikringen inkluderer en udvendig varmeisolering, som hæver temperaturen i kældervæggen, hvilket igen hjælper med fugtproblemerne. En udvendig fugtsikring kan enten være diffusionstæt eller diffusionsåben. Hvis muligt, så bruger vi altid en diffusionsåben løsning, for så kan bygningen naturligt affugte ud i jorden i stedet for kun indad i bygningen.
• Nye horisontale fugtspærrer kan etableres igennem facadevæggene og de indvendige vægge, hvis opstigende grundfugt er et problem. En metode til at gøre dette, er ved at skære en rille hele vejen igennem væggene, og indstøbe en ny fugtspærre af eksempelvis rustfrit stål.
• Hvis kældergulvene er meget fugtige, kan det blive nødvendigt at udskifte dem med nye gulve, men med netdræn under dem. Det er dog ikke særligt ofte dette er nødvendigt og gøres ofte kun fordi kunden ønsker at ændre anvendelsen af kælderen.
• Det er ofte nødvendigt at ændre ventilationen af kælderen samt nogle gange tilføre enkelte varmekilder for at sørge for en sund og tør kælder.

Kælderen kan være opfugtet af flere grunde, bl.a.:

• Indtrængende vand gennem kældervægge
• Opstigende grundfugt i væggene
• Fugtige kældergulve der afdamper op i kælderen og opfugter luften
• Tøjtørring i kælderen
• Dårlig ventilation
• Høj grundvandsstand

Tjekliste til bestyrelsen

• Hvad er fugtkilden (opstigende, indtrængende, kondens eller kombination)?
• Er der saltskjolder, afskalninger, lugt eller skimmel, der kræver hurtig handling?
• Skal løsningen være udvendig, indvendig – eller en kombination?
• Hvordan undgår I at renovere overflader, før konstruktionen er tør?
• Hvordan følger I op, så problemet ikke vender tilbage?

Tekniske detaljer ved drænarbejde og udvendig fugtsikring af grundmurede kældervægge

Når der etableres omfangsdræn og udvendig fugtsikring omkring en ældre ejendom, er det vigtigt, at løsningen ikke kun vurderes ud fra princippet om at grave op og lægge dræn. Den tekniske opbygning har stor betydning for, om løsningen fungerer stabilt over tid.

Hos MMAKE vurderer vi blandt andet rørtype, fald, filtermateriale, grusopbygning, geotekstil, isolering, membraner og tilslutning til eksisterende konstruktioner. Det er især vigtigt i ældre ejendomme, hvor fundamenter, kældervægge, jordbund og eksisterende fugtspærrer kan variere meget.

Drænrør og fald

Et omfangsdræn bør udføres med faste drænrør og ikke fleksible drænrør på rulle. I alle projekter anvendes faste drænrør i dimension omkring DN100 / Ø110, da de kan lægges præcist og kan nemt TV-inspiceres og vedligeholdes efterfølgende.

Drænet udføres med fald mod brønden. Som udgangspunkt tilstræbes et fald på cirka 5 promille.

Ved retningsændringer bør drænledninger ikke knækkes skarpt. Retningsændringer udføres typisk med 45 graders bøjninger og med et stykke lige rør mellem bøjningerne, så vandet kan løbe uhindret, og så drænet senere kan inspiceres og renses. Ved at gøre det sådan, kan man også spare rensebrønde væk og dermed resultere i et billigere tilbud fra entreprenøren.

Filtermateriale, drængrus og geotekstil

Drænrøret skal ligge i et egnet filtermateriale, som kan lede vand frem til drænet uden at stoppe røret til. I vore drænprojekter anvendes vasket drængrus, eksempelvis i fraktioner som 2-8 mm eller 4-8 mm, afhængigt af den konkrete løsning.

Geotekstil anvendes til at adskille jord og filtermateriale, så fine partikler ikke vandrer ind i drænlaget og stopper systemet til. Geotekstilen skal udføres korrekt omkring filteropbygningen, og der skal være opmærksomhed på, at vand ledes væk fra bygningen og ikke ind mod kældervæggen.

Udvendig kælderisolering

Ved udvendig fugtsikring kombineres dræn med udvendig isolering af kældervæggen. Isoleringen har flere funktioner. Den beskytter kældervæggen, forbedrer de termiske forhold og er med til at reducere fugtproblemer, fordi væggen bliver varmere og tørrer bedre.

I ældre ejendomme er det vigtigt, at isoleringsløsningen vælges med respekt for konstruktionen. Hvor det er muligt, foretrækkes diffusionsåbne løsninger, så kældervæggen ikke lukkes unødigt inde. Det er relevant ved ældre grundmurede boligforeninger, hvor fugt skal kunne bevæge sig kontrolleret ud af konstruktionen i jorden og kondensere, mens den også afgiver fugten ind i bygningen.

Vi bruger ikke platonplader, altså plastikplader med buler, da det er en forældet og diffusionstæt løsning, som ikke er forenelig med best practice i grundmurede etageejendomme. I stedet arbejder vi med diffusionsåbne løsninger i tråd med anbefalingerne fra Teknologisk Institut.

Forberedelse af kældervæg og sokkel

Inden der monteres isolering, membran eller anden fugtsikring, skal kælderydervæg og fundament afrenses. Jord, ler, løstsiddende puds, gamle belægninger og eventuelle tætte behandlinger skal vurderes, så den nye løsning ikke spærrer fugt inde på en uhensigtsmæssig måde.

Hvis fugerne i kældervæggen er stærkt nedbrudte, kan det være nødvendigt at omfuge dele af murværket, før fugtsikringen udføres. Det vurderes konkret i forbindelse med projektering og tilsyn.

Membraner, sokkelpuds og vandtætning

Overgangen mellem sokkel, kældervæg, terræn og isolering er et kritisk område. Her kan der være behov for vandtætte, men diffusionsåbne puds- og membranløsninger, afhængigt af fugtbelastningen og konstruktionens opbygning.

Membraner og pudssystemer skal udføres i korrekt lagtykkelse og efter leverandørens anvisninger. Det gælder især ved sokkel, afdækningsprofiler, overgange, lyskasser, kældertrapper, teknikskabe og andre steder, hvor vand kan løbe ind mod bygningen.

Jordarbejde og tilbagefyldning

Udgravning langs fundamenter skal planlægges omhyggeligt. For lange åbne udgravninger kan påvirke bygningens stabilitet, og derfor skal arbejdet normalt udføres i kontrollerede sektioner.

Efter udført fugtsikring og dræn fyldes der typisk op med drænende materiale langs isoleringen, hvorefter egnet opgravet materiale kan genanvendes, hvis det er teknisk forsvarligt. Komprimering skal ske i passende lagtykkelser, så der ikke opstår sætninger i terræn, belægninger eller adgangsarealer.

Vandrette fugtmembraner med stålplader

Vandrette fugtmembraner kan udføres ved indskæring af rustfrie, syrefaste stålplader i murværkets vandrette fuge. Stålpladerne udføres som ANSI/AISI 316-L i mindst 1 mm tykkelse og indlægges med overlap, så kapillær opstigning af fugt standses.

Metoden kræver, at murværkets tykkelse, stabilitet og skæreretning vurderes konkret, så indskæringen kan udføres uden at svække konstruktionen.

Kvalitetssikring og dokumentation

Et drænprojekt bør dokumenteres løbende. Det gælder blandt andet rørtype og dimension, fald på dræn og afløbsledninger, placering af brønde og tilslutninger, type og tykkelse af isolering, anvendt drængrus og filtermateriale, korrekt udført geotekstil, membranens lagtykkelse, tilbagefyldning og komprimering, fald på belægninger væk fra bygningen samt fotodokumentation før tilfyldning.

Denne dokumentation er vigtig, fordi store dele af arbejdet bliver skjult, når udgravningen lukkes. For bestyrelsen giver det et bedre grundlag for at vurdere, om arbejdet er udført korrekt, og om foreningen har fået den løsning, der er projekteret.

Hvorfor er de tekniske detaljer vigtige?

Ved dræn og fugtsikring bliver mange fejl først synlige efter flere år. Derfor er korrekt projektering, materialevalg, tilsyn og dokumentation afgørende, før udgravningen lukkes igen.

FAQ