Skal jeres boligforening renovere eller udskifte kloakken?
Kloakrenovering i boligforeninger bliver ofte aktuelt ved tilstopninger, lugtgener, fugt i kælder – eller rotter. Denne side samler tegn, beslutningspunkter og metoder (fx TV-inspektion og strømpeforing), så bestyrelsen kan vælge den rette løsning: renovering, deludskiftning eller total udskiftning. Hos MMAKE arbejder vi som uvildige kloakrådgivere og hjælper jer med at få et faktabaseret beslutningsgrundlag.
Når kloaksystemet i en ejendom er slidt, kan det føre til tilstopninger, fugtskader, rotteproblemer og akutudkald af en kloakmester. I mange ældre ejendomme kan kloakken være mere end 50 år gammel, og uden rettidig vedligeholdelse kan det udvikle sig til dyre, akutte skader eller i sidste ende en komplet udskiftning, fordi kloakken bliver for nedslidt til at kunne renoveres.
Men hvordan ved I, om I har brug for en renovering af kloak eller en total udskiftning af kloakken? og hvordan sikrer I den mest økonomiske og langtidsholdbare løsning på både kort og lang sigt?
MMAKE har eksperter i renovering og udskiftning af kloak og rottesikring
Projektlederne i MMAKE’s kloakafdeling har en kloakteknisk baggrund som specialiserede byggetekniske rådgivere, kloakmestre eller tilsvarende.
Afdelingsleder Jan Crone Foster er specialist i skybrudssikring og har arbejdet med skybrudssikring af blandt andet den eksisterende Metro, Nationalbanken og Moesgaard Museum. Derudover har han ansvaret for skybrudssikring og kloakteknisk rådgivning på alle TDC’s bygninger i Danmark.
MMAKE A/S er en uvildig byggeteknisk rådgiver for andelsboligforeninger, ejerforeninger og boligforeninger i Storkøbenhavn. Vi er specialiseret i boligforeninger og hjælper bestyrelser med komplekse renoveringssager og byfornyelsessager gennem fem fagafdelinger: VVS, klimaskærm, kloak og fugt, vedligeholdelsesplaner samt brand og konstruktioner.
Vi rådgiver fra de første tekniske vurderinger og digitale vedligeholdelsesplaner gennem generalforsamling, projektering, udbud, byggeledelse, aflevering og opfølgning. Alt sammen med stor fokus på beboerhensyn og beboerhåndtering. Vi har løst mere end 1.500 byggetekniske opgaver og mere end 200 vedligeholdelsesplaner, for over 600 kunder. Ledelsen har mere end 20 års erfaring i byggebranchen.
Har jeres kloak brug for renovering eller udskiftning?
Mange ejendomsejere overser kloakkens tilstand, indtil der opstår alvorlige problemer. Der er dog klare tegn, som kan indikere, at kloakken trænger til renovering eller udskiftning:
- Tilstopninger – Hvis afløbene ofte stopper til, kan det skyldes aflejringer, forskubninger eller i værste fald kollapsede kloakrør.
- Vandskader i kælder eller fundament – Utætte kloakrør og brønde kan føre til fugtproblemer, skimmelsvamp og vandindtrængning i kælderen.
- Rotteproblemer – Rotter trænger ofte ud af kloakkerne gennem huller og skader, hvor de så kan løbe rundt i jeres gård eller trænge op gennem kældergulvet. Hvis der anmeldes rotter, kan I få et påbud med krav om at få kloakken udbedret med kort varsel. Det kan sætte et stort pres på bestyrelsen for hurtig handling, hvilket ikke altid giver den bedste løsning til den bedste pris.
Derfor bør afløbssystemet renoveres så hensigtsmæssigt som muligt, så rotter ikke kan ødelægge det og skabe reder. Her taler vi ikke kun om rottespærrer, men en hensigtsmæssig planlægning af hele afløbssystemet, hvis man totalrenoverer kloakkerne. Det kunne f.eks. være at bruge rustfrie grenrør og fodbøjninger under bygningen, da det oftest er her rotterne gnaver sig ud gennem plastrørene.
Hvis rotteproblemet er stort, kan en decideret bekæmpelse være nødvendig. En bekæmpelse er en aktiv indsats for at eliminere alle rotterne inde på matriklen via rottefælder på terræn og hammerfælder i brøndene.
- Sunkne belægninger eller revner i jorden – Skader på kloakledninger kan føre til udvaskning og jordsætninger i belægninger, som efterfølgende skal udbedres.
Renovering eller udskiftning?
Kloakrør har en begrænset levetid, der afhænger af materialevalg og belastning, men som tommelfingerregel kan de holde i 50-100 år.
Hvis kloakrørene stadig har en solid struktur, kan renovering med strømpeforing være en velegnet løsning, men hvis de er gennemskadede eller faldet sammen, vil det kræve en total udskiftning af kloakken.
Hos MMAKE tilbyder vi TV-inspektion og en professionel vurdering, så I får en klar anbefaling baseret på fakta – ikke gætteri.
Strømpeforing eller total udskiftning af kloakken?
Når en kloak skal renoveres, er der to primære løsninger: strømpeforing eller total udskiftning. Valget afhænger af kloakkens tekniske tilstand, økonomien og ønsket om fremtidssikring.
Hvad koster en strømpeforing?
En strømpeforing i hovedstadsområdet koster ca. 1.500 kr. ekskl. moms pr. meter. Men der er mere til det en blot en meterpris, for der er stor forskel på om det er 100 meter eller blot 2 meter.
Hvad er strømpeforing?
Strømpeforing er en metode, hvor en fleksibel “strømpe” imprægneret med specialharpiks indsættes i det eksisterende kloakrør. Herefter hærdes strømpen med damp eller UV-lys, hvilket skaber et nyt, glat og slidstærkt rør inde i det eksisterende rør.
Fordele ved strømpeforing:
- Ingen opgravning – Mindsker gener for beboere og reducerer skader på belægninger.
- Lang levetid – Holdbarheden kan sammenlignes med et nyt kloakrør.
- Billigere end total udskiftning – Færre mandetimer, mindre opgravning og klart færre gener.
- Mindre CO₂-aftryk – Betydeligt lavere miljøbelastning end ved traditionel opgravning og udskiftning.
- Forhindrer rotter i at trænge ind – Forsegler utætheder og revner.
Hvornår er total udskiftning af kloakken nødvendig?
Hvis kloakrørene er faldet sammen, forskubbet eller er ekstremt slidte, vil en total udskiftning være den mest holdbare løsning. Ved denne metode udskiftes de eksisterende rør med nye PP-rør eller betonrør, hvilket sikrer et helt nyt kloaksystem med lang levetid.
Fordele ved total udskiftning:
- Fuld fornyelse af kloaksystemet – Ingen skjulte svagheder i gamle rør.
- Levetid op til 100 år – Moderne materialer med dokumenteret lang holdbarhed.
- Mulighed for at forbedre fald og kapacitet – Undgå fremtidige tilstopninger.
Hvad er den rigtige løsning for jer?
Valget mellem strømpeforing og total udskiftning afhænger af rørenes tilstand, levetidsperspektivet og økonomien. En TV-inspektion og tilstandsrapport fra MMAKE giver jer et klart overblik, så I kan træffe den rigtige beslutning.
Hvad koster renovering af kloak?
Prisen på en kloakrenovering afhænger af flere faktorer, herunder metodevalg, kloakrørets længde og dybde samt adgangsforholdene til kloakken. Her er en oversigt over, hvad der påvirker prisen, og hvordan I kan vælge den mest økonomiske løsning.
Faktorer, der påvirker prisen på kloakrenovering
- Længde på kloakrørene – Jo længere rør der skal renoveres eller udskiftes, desto højere bliver den samlede pris.
- Dybde på kloakken – Jo dybere rørene ligger, desto mere kompliceret (Dybde på kloakken – Jo dybere rørene ligger, desto mere komplekst og omkostningstungt bliver gravearbejdet ved en total udskiftning.) bliver gravearbejdet ved en total udskiftning.
- Valg af metode – Strømpeforing er ofte væsentligt billigere end en fuld udskiftning, fordi det kræver mindre gravearbejde.
- Skadernes omfang – Hvis rørene fortsat er delvist intakte, kan en punktrenovering eller delvis renovering være tilstrækkelig og dermed reducere omkostningerne.
- Tilgængelighed – Hvis kloakken er placeret under en vej eller betonbelægning, kan opgravning blive dyrere.
Hvornår giver det bedst økonomisk mening?
Hvis jeres kloakrør fortsat er strukturelt intakte, men utætte eller slidte, vil strømpeforing ofte være den mest økonomiske løsning, da den kan forlænge rørenes levetid markant uden omfattende opgravninger.
Hvis kloakken derimod er faldet sammen eller har alvorlige strukturelle skader, vil en total udskiftning være den eneste langsigtede løsning, da reparationer i disse tilfælde ikke vil være holdbare.
Hos MMAKE tilbyder vi en grundig vurdering af jeres kloaksystem, så I kan få en økonomisk overskuelig og langtidsholdbar løsning.
Specialiseret inden for skybrudssikring
Når man kloakrenoverer, bør skybrudssikring altid indtænkes som en integreret del af projektet.
Der er flere niveauer af skybrudssikring, som afhænger af kundens ønsker og ambitionsniveau. Det vigtigste er at sikre alle afløb under terrænniveau, herunder toiletter, gulvafløb og lignende installationer i kældre og trappeskakte.
Dernæst analyseres overfladevand og strømningsveje på terræn, hvor professionelle rådgivere bruger oversvømmelsesmodeller til at simulere regnhændelser over den konkrete ejendom.
Det er dog ikke tilstrækkeligt blot at etablere skybrudssikring – løsningerne skal løbende vedligeholdes og serviceres for at fungere effektivt, når skybruddet rent faktisk indtræffer. Det betyder blandt andet, at højvandslukkere skal serviceres årligt, da rotter kan beskadige komponenterne, og pakninger med tiden kan blive møre. Pumpebrønde med tilhørende alarmer skal testes og evt. serviceres.
Vi er højt specialiseret inden for skybrudssikring og har arbejdet med sikring af bygninger mod oversvømmelse siden 2008. Vi har blandt andet skybrudssikret den eksisterende Metro, Nationalbanken, TDC-lokationer i hele Danmark, museer og mange andre ejendomme.
LAR og genanvendelse af regnvand
Hvis forholdene er til det, kan man etablere et LAR-anlæg, altså lokalafledning af regnvand. Det kan være i form af regnbede, grøfter, søer eller faskiner. Inden etablering af sådanne anlæg bør der altid udføres grundige forundersøgelser, herunder analyser af jordbundsforholdene på ejendommen. Vi har blandt andet designet en specialudviklet hybridfaskine, som ikke stopper til på samme måde som traditionelle faskiner.
Man kan også etablere et genanvendelsesanlæg til tagvandet, som kan anvendes til et fællesvaskeri.
Bæredygtig kloakrenovering – spar CO₂ og ressourcer
Når I skal vælge mellem renovering af kloak eller en total udskiftning, er det ikke kun økonomien, der spiller en rolle. Valget af metode har også stor betydning for miljøpåvirkningen. Hos MMAKE rådgiver vi om bæredygtige kloakløsninger, der reducerer både CO₂-aftryk og materialespild.
Man bør altid bruge PP-kloakrør og brønde frem for PVC, da de er mere miljøvenlige at bortskaffe, når anlægget på sigt skal udskiftes. PVC udvikler klordampe, hvis det f.eks. brændes af.
CO₂-besparelse ved strømpeforing kontra udskiftning
Strømpeforing er meget mere miljøvenlig end en total udskiftning af kloakken. Grunden er simpel:
- Der er ingen eller minimal opgravning, hvilket reducerer transport af jord til og fra byggepladsen samt brugen af tunge maskiner.
- Mindre behov for nye materialer, da det eksisterende rør genbruges som en udvendig struktur.
- Mindre byggeaffald, da der ikke opstår store mængder opgravet jord og gamle rør, der skal bortskaffes.
En total udskiftning af kloakken er dog nødvendig i nogle tilfælde, men vi rådgiver altid om de mest ressourcebesparende metoder, når det er muligt.
Materialer med lang levetid
For at sikre en langtidsholdbar og miljøvenlig løsning, anbefaler vi kloakrenoveringsmetoder, der bruger holdbare og vedligeholdelsesfrie materialer.
Ved at vælge de rigtige materialer og metoder, kan I reducere behovet for fremtidige reparationer og minimere de samlede miljøomkostninger.
Bæredygtig kloakrenovering reducerer fremtidige vedligeholdelsesomkostninger
En forkert kloakrenovering kan føre til, at nye skader opstår tidligere end forventet. Derfor fokuserer vi på løsninger, der:
- Forlænger kloakkens levetid og minimerer risikoen for fremtidige skader.
- Forebygger skader på bygninger, så der undgås fugtskader og skimmel.
Hos MMAKE sikrer vi, at jeres kloakrenovering ikke kun er økonomisk fornuftig, men også miljøvenlig og langsigtet holdbar.
Vælg en uvildig rådgiver til jeres kloakrenovering
Mange boligforeninger og ejendomsejere går direkte til et kloakfirma, når kloakken skal renoveres. Udfordringen er, at kloakfirmaer også er leverandører med egne løsninger, hvilket ikke altid sikrer den mest økonomiske eller langsigtede løsning for jer. Vi ser også, at der i nogle tilfælde kun udføres pletrenoveringer af de værste skader, hvor en mere helhedsorienteret renovering ville have været en bedre løsning på lang sigt.
Hos MMAKE er vi uvildige rådgivere. Vi har ingen økonomisk interesse i, om det bliver strømpeforing eller en total udskiftning. Vores opgave er at finde den mest fordelagtige løsning baseret på en grundig analyse af en kloak-TV-inspektion. I får en faktabaseret vurdering, der sikrer, at I ikke betaler for unødvendigt arbejde.
Vi rådgiver både ældre og nyere ejendomme og sikrer, at I får en løsning med lang holdbarhed og minimal vedligeholdelse. Vores erfarne rådgivere håndterer hele processen, så arbejdet bliver udført af certificerede kloakmestre med de højeste kvalitetsstandarder.
Med MMAKE får I en strategisk partner, der holder overblikket, sikrer en gnidningsfri proces og garanterer en løsning, der betaler sig – både nu og på lang sigt.
Nyeste viden og et godt samarbejde med Teknologisk Institut
Vi holder os løbende opdateret med den nyeste viden inden for kloakrenovering. Teknologisk Institut’s rørcenterafdeling er en fast samarbejdspartner for sparing og uddannelse. Dette sikrer vores rådgivning bygger på både praktisk erfaring og byggeteknisk viden.
Få en vurdering af jeres kloak i dag
En kloakrenovering er en stor beslutning, men med den rette rådgivning bliver processen enkel og overskuelig. Hos MMAKE tilbyder vi en grundig vurdering af jeres kloaksystem, så I får et klart overblik over tilstanden og de bedste løsningsmuligheder – uden unødvendige omkostninger.
Vi starter med en TV-inspektion og udarbejder en kloak-TV-analyse, som vi fremsender til jer. Den viser om strømpeforing kan forlænge rørenes levetid, eller om en total udskiftning er nødvendig. Herefter giver vi en uvildig anbefaling baseret på levetid, økonomi og beboernes komfort.
Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale om jeres kloakrenovering. Ring på send en mail til info@mmake.dk så finder vi den løsning, der passer bedst til jeres ejendom.
Undgå skader og dyre reparationer – få en holdbar og fremtidssikret kloakløsning. Kontakt os i dag.
Tjekliste til bestyrelsen
- Har I et aktuelt overblik over kloakkens stand (fx TV-inspektion)?
- Er der tegn på rotter, fugt i kælder, lugtgener eller gentagne tilstopninger?
- Skal skybrud/tilbageløb tænkes ind samtidig?
- Hvad er mest hensigtsmæssigt: renovering, deludskiftning eller total udskiftning?
- Hvordan minimerer I gener for beboerne under udførelse?
- Hvordan sikrer I dokumentation og drift/vedligehold bagefter?
FAQ
Hvornår bør en boligforening få undersøgt kloakken?
Renovering eller udskiftning – hvad afgør valget?
Kan kloakskader hænge sammen med rotter?
Skal man altid grave op?
Vi har rotter – hvad skal vi gøre?
MMAKE hjælper med kloak-TV-inspektion, vurdering af skader og valg af en holdbar løsning, så rotterne stoppes ved kilden.
Hvor udfører MMAKE kloakrådgivning?
Vi arbejder ofte med ældre etageejendomme i København, Frederiksberg, Nørrebro, Østerbro, Valby, på Amager samt i Herlev, Virum, Hellerup og de omkringliggende områder, hvor gamle kloakledninger, sætninger, rotteproblemer, skybrud og højt grundvand kan stille særlige krav til løsningen.
Hvem kan hjælpe en boligforening med kloakkerne?
Er MMAKE A/S konkurrencedygtige i forhold til prisen?
Vi bruger tiden rigtigt i projekteringsfasen, fordi det reducerer risikoen for fejl, uklarheder og konflikter i udførelsesfasen. Det giver både en mere effektiv proces og bedre økonomi for bygherre og MMAKE.
Fejl, misforståelser og konflikter kan hurtigt blive dyre. Derfor prioriterer vi en grundig projektering, så vi sparer tid i udførelsesfasen og minimerer behovet for efterfølgende afklaringer efter afleveringen.
Kontakt MMAKE, hvis I vil have hjælp til at afklare næste skridt og få et beslutningsgrundlag, der passer til jeres ejendom.





















