Oversvømmelseskort

Ønsker man en overordnet screening af sin ejendom kan man udarbejdet et ”Blue Spot” skybrudskort. Et ”Blue Spot” kort er den simpleste og billigste analyse som man kan lave.

Skybrudskortet er en terrænanalyse baseret på den Danske Højdemodel med DHyM Tilpasninger inklusiv bygninger, hvor et kunstigt regnvejr falder over et område, hvorved ”Blue Spots” og strømningsveje afdækkes.

Der tages ikke hensyn til nedsivning og kloakafløb i modellen, så alt vand der falder over området løber på overfladen, til den lander i en lavning. Når lavningen er fyldt, løber vandet videre til næste lavning.

Da kortet ikke tager hensyn til nedsivning og kloakafløb, er det et ”worst case” i forhold til overfladevand, men det pointeres at resultatet kan afvige fra virkeligheden.

Kommunens kloaknet kan også tilføre områder store mængder vand, men disse opstuvnings-hændelser vises desværre ikke i modellen.

Oversvømmelseskort med nedsivning og kloaksystemet lagt ind
Et dynamisk oversvømmelseskort med simulering af strømninger på terræn og i kloakrør, er det tætteste man kommer på virkeligheden i øjeblikket. Man skal dog være opmærksom på at selv her kan der være store afvigelser, og en sund kritisk tilgang til kortene er anbefalelsesværdigt.

Med dette oversvømmelseskort er det muligt at vurdere hvor vandet vil stuve op i kloakkerne og bidrage til oversvømmelserne. Denne form for skybrudskort kræver hydrauliske beregninger af kloaksystemet og en hydrologisk simulering af hvor vandet fra et skybrud vil løbe hen.

Den hydrauliske beregning af kloaksystemet kræver et kendskab til materialer, dimensioner og placering af kloaksystemet. Den hydrologiske beregning af vand på overfladen kræver et kendskab til belægninger, hældninger, og overfladens / jordens sammensætning.

Ved at kombinere disse beregninger kan man få et godt overblik over hvordan området vil reagere under et skybrud, men det er en mere bekostelig affære end et Blue Spot kort.

Stormflodskort
Der er primært tre forskellige former for stormflodskort, og de bruges i forskellige sammenhænge. Der er et statisk kort, et dynamisk kort der viser vandets udbredelse over tid og så er der et dynamisk kort der inkorporerer kloaknettet og dens bidrag til udbredelsen af oversvømmelsen. 

Det statiske stormflodskort viser kun en given vanddybde der er ens i hele området. Der er ikke taget en tidsfaktor med, så dette kort bør kun bruges tæt på kysten.

Det dynamiske stormflodskort med og uden kloak, viser vandets bevægelse over terrænets overflader samt forbi forhindringer og indsnævringer, samt gennem kloaksystemet. Alle belægninger og bygninger som vandet skal passere, skaber modstand og aftager farten i større eller mindre grad, afhængigt af ruheden eller geometrien. Dette kan betyde en del, for vandstanden er ofte ikke på sit højeste i særligt lang tid.

Kloaknettet kan tilføre vand til områder der ellers ikke ville være blevet ramt fordi det måske lå skærmet bag en forhøjning. Der fungerer kloaknettet som forbundne kar, og forsøger at udligne vandsøjlen, hvorved det presses op af brønde og riste i laverer områder. Man kan sige at afløbssystemet ”kortslutter” lavninger i terrænet. Dette har vi ved selvsyn observeret i Frederikssund under Bodil den 6. dec. 2013, og i Svendborg 4. januar 2017.

Implementering af oversvømmelseskort og kvalitetssikring
Man bør altid holde et oversvømmelseskort op med virkeligheden, og se kritisk på hvordan terrænet stiger og falder i det område man skal til at sikre. Ser strømningsveje, lavninger ol. ud til at stemme overens med skybrudskortet eller stormflodskortet? Det er nok det vigtigste punkt ved anvendelsen af et skybrudskort, for man forfalder nemt til at stole for meget på simuleringerne, og en fejl kan have katastrofale konsekvenser.