Renovering af trappeopgange for boligforeninger i Storkøbenhavn
En trappeopgang er en af de mest brugte fælles bygningsdele i en boligforening. Den bliver brugt hver dag af beboere, gæster, håndværkere, flyttefolk og rengøring. Derfor bliver vægge, lofter, trin, reposer, døre, gelændere og træværk løbende udsat for slid.
En trapperenovering handler ikke kun om at male opgangen. I mange ældre etageejendomme er det en kompleks renoveringssag, hvor overflader, miljøforhold, materialer, installationer, brandforhold, beboerhensyn og økonomi skal vurderes samlet.
Byggeteknisk rådgivning til boligforeninger
MMAKE A/S er en uvildig byggeteknisk rådgiver for andelsboligforeninger, ejerforeninger og boligforeninger i Storkøbenhavn. Vi er specialiseret i boligforeninger og hjælper bestyrelser med komplekse renoveringssager og byfornyelsessager gennem fem fagafdelinger: klimaskærm og trappeopgange, VVS, kloak og fugt, vedligeholdelsesplaner samt brand og konstruktioner.
Vi rådgiver fra de første tekniske vurderinger og digitale vedligeholdelsesplaner gennem generalforsamling, projektering, udbud, byggeledelse, aflevering og opfølgning. Alt sammen med stor fokus på beboerhensyn og beboerhåndtering. Vi har løst mere end 1.500 byggetekniske opgaver og mere end 200 vedligeholdelsesplaner, for over 600 kunder. Ledelsen har mere end 20 års erfaring i byggebranchen.
Guide og tjekliste til bestyrelser før en trapperenovering i en boligforening
En trapperenovering er sjældent kun et spørgsmål om maling. For boligforeninger handler det om at træffe de rigtige beslutninger, inden projektet sættes i gang. Jo bedre bestyrelsen får afklaret ønsker, teknik, miljøforhold og økonomi fra starten, desto mindre er risikoen for ekstraarbejder, forsinkelser og dårlige løsninger.
1. Afklar om bestyrelsen selv kan styre processen
Start med at vurdere, om bestyrelsen selv har tid, erfaring og overskud til at håndtere projektet.
En trapperenovering kræver typisk koordinering af registrering, forundersøgelser, miljøprøver, budget, udbud, beboerinformation, tilbudsvurdering, tilsyn og beslutninger undervejs.
Hvis bestyrelsen ikke ønsker at stå med ansvaret selv, kan en byggeteknisk rådgiver hjælpe med at styre processen og sikre, at projektet bliver planlagt korrekt fra starten.
2. Beslut hvilket udtryk opgangen skal have
Bestyrelsen bør tidligt tage stilling til, om trappeopgangen skal ligne sig selv, eller om foreningen ønsker et nyt udtryk.
Det kan handle om farver, lister på væggene, opdeling mellem over- og undervæg, træværk, belysning og døre. Det er en god idé at kigge på andre trappeopgange og samle billeder af løsninger, farver og detaljer, man godt kan lide. En byggeteknisk rådgiver kan også guide jer gennem processen, men jo mere I selv har taget stilling til, jo nemmere er processen for alle parter.
3. Lav et kort notat med ønsker
Saml bestyrelsens ønsker i et kort notat, inden rådgiver eller entreprenører kontaktes.
Notatet kan beskrive, om opgangen skal bevares i samme stil, om der ønskes nye farver, om der ønskes lister, om døre skal udskiftes, og om elinstallationer skal skjules bedre.
Hvis bestyrelsen ikke har afklaret udtrykket endnu, kan notatet blot angive, at foreningen ønsker hjælp til design, farver og materialevalg i den indledende proces.
4. Tag stilling til døre
Overvej om opgangsdøre, kælderdøre, loftsdøre, loftslemme eller eventuelt lejlighedsdøre skal indgå i projektet.
Døre har stor betydning for både udtryk, funktion, brandforhold, lyd, tæthed og sikkerhed. Bestyrelsen bør derfor gøre sig nogle indledende tanker om, om dørene skal ligne de eksisterende, eller om der ønskes et nyt design.
5. Vurder el, belysning og synlige installationer
Mange ældre trappeopgange har synlige kabler, gamle kontakter, kabelkanaler og ældre belysning.
Bestyrelsen bør afklare, om synlige elinstallationer skal rilles ind i væggene, og om lamper, kontakter, dørtelefon eller øvrige installationer skal fornyes som en del af projektet.
Det er vigtigt at tage stilling til dette tidligt, fordi det påvirker både vægarbejde, malerarbejde, tidsplan og økonomi.
6. Sørg for miljøundersøgelser
Inden arbejdet sættes i gang, bør der udføres miljøprøver af relevante materialer.
I ældre trappeopgange kan der være miljøskadelige stoffer i maling, lak, fuger, linoleum, klæber og træværk. Det skal afklares tidligt, så sikkerheden er i orden for både håndværkere og beboere.
Miljøforhold har også betydning for affaldshåndtering, udførelsesmetode, tidsplan og pris.
7. Sørg for aftræksprøver og forundersøgelser
Overfladernes vedhæftningsevne bør undersøges grundigt, før projektet beskrives og prissættes.
Aftræksprøver kan vise, om maling, puds, spartel og underlag er bæredygtige nok til en ny behandling. Hvis underlaget ikke er stærkt nok, skal det indregnes fra starten.
Det reducerer risikoen for ekstraarbejder og konflikter under udførelsen.
8. Få vurderet vægge, lofter og træværk teknisk
En rådgiver bør gennemgå vægge, lofter, trappeløb, reposer, trin, gelændere, balustre, håndlister, fodpaneler, indfatninger og tidligere reparationer.
Formålet er at vurdere, hvad der reelt skal repareres, afrenses, udskiftes eller bevares. Det giver et bedre grundlag for både budget og udbud.
9. Afklar om trin og reposer skal med
Bestyrelsen bør tage stilling til, om projektet kun skal omfatte vægge, lofter og træværk, eller om trin, reposer, trinforkanter og gulvbelægninger også skal renoveres.
Det har stor betydning for økonomi, tidsplan, adgangsforhold og det færdige resultat.
10. Undersøg fugt ved indgangsreposet
Fugt i vægge ved indgangsreposet bør undersøges, inden trappeopgangen renoveres. Afskalninger, misfarvninger, saltudtræk, løs puds eller maling der slipper, kan være tegn på et fugtproblem.
Hvis årsagen ikke håndteres først, er der risiko for, at skaderne kommer igen efter renoveringen. Det kan derfor være relevant at få lavet en byggeteknisk undersøgelse af fugtforhold, sokkel, kælder, indgangsparti og tilstødende konstruktioner.
Læs mere her: Få hjælp til tekniske forundersøgelser i jeres boligforening
11. Kontroller gulvbelægningen ved indgangsreposet
Revner, lunker, bløde områder eller skader i gulvbelægningen ved indgangsreposet bør undersøges nærmere, før arbejdet sættes i gang.
Skader i gulvet kan i nogle tilfælde pege på problemer under belægningen, for eksempel nedbrudte bærejern, rustskader eller råd i bjælkelaget. Hvis den bærende konstruktion er svækket, bør det afklares og håndteres, før der bruges penge på nye overflader.
Læs mere her: Rustne bærejern, rådne træbjælker og svampeangreb i ejendommens bærende konstruktioner
12. Vær opmærksom på fugtig kælderlugt
Hvis der er en fugtig kælderlugt ved indgangsdøren eller nederst i trappeopgangen, bør det undersøges samtidig med planlægningen af trapperenoveringen.
Lugten kan være tegn på fugt i kælder, etageadskillelse eller konstruktionerne omkring indgangsreposet. Hvis fugtproblemet ikke bliver afklaret, kan det påvirke både indeklima, træværk, gulvopbygning og de nye overflader i trappeopgangen.
13. Få udarbejdet et klart udbudsmateriale
Når ønsker og tekniske forhold er afklaret, bør arbejdet beskrives i et klart udbudsmateriale.
Det sikrer, at entreprenørerne giver pris på samme grundlag, og at bestyrelsen kan sammenligne tilbuddene reelt. Et godt udbud reducerer også risikoen for misforståelser og uforudsete ekstraarbejder.
14. Planlæg beboerinformation og adgangsforhold
En trapperenovering påvirker beboernes hverdag.
Derfor bør der tidligt laves en plan for varsling, adgang, støv, støj, afdækning, midlertidige forhold og sikker færdsel i opgangen.
God kommunikation giver et bedre forløb for både bestyrelse, beboere og håndværkere.
15. Aftal hvem der fører tilsyn
Bestyrelsen bør på forhånd afklare, hvem der kontrollerer arbejdet under udførelsen.
Tilsyn er vigtigt, fordi kvaliteten af en trapperenovering især afhænger af forarbejdet. Det gælder blandt andet afrensning, vedhæftning, pudsreparationer, grunding, malerbehandling, træværk, døre og finish.
16. Få rådgivning før I går i gang
En trapperenovering kræver flere beslutninger, end mange boligforeninger forventer. Med en byggeteknisk rådgiver får bestyrelsen hjælp til at afklare ønsker, undersøge overflader, håndtere miljøforhold, udarbejde udbud, vurdere tilbud og føre tilsyn.
Kort tjekliste
☐ Har bestyrelsen tid og overskud til selv at styre projektet?
☐ Har I vurderet, om der er behov for en byggeteknisk rådgiver?
☐ Skal trappeopgangen ligne sig selv, eller ønsker I et nyt udtryk?
☐ Har I kigget på andre trappeopgange for inspiration?
☐ Har I lavet et kort notat med ønsker til farver, design og materialer?
☐ Skal der være lister eller opdeling mellem over- og undervæg?
☐ Skal opgangsdøre, kælderdøre, loftsdøre, loftslemme eller lejlighedsdøre indgå i projektet?
☐ Har I gjort jer tanker om design, farver og detaljer på nye døre?
☐ Skal synlige elinstallationer rilles ind i væggene?
☐ Skal lamper, kontakter, dørtelefon eller øvrige installationer fornyes?
☐ Er der planlagt miljøundersøgelser af maling, lak, fuger, linoleum, klæber og træværk?
☐ Er der planlagt aftræksprøver for at kontrollere overfladernes vedhæftningsevne?
☐ Er vægge, lofter, trappeløb, reposer og træværk teknisk vurderet?
☐ Skal trin, trinforkanter, reposer eller gulvbelægning renoveres?
☐ Er der undersøgt for fugt, afskalninger, saltudtræk eller løs puds ved indgangsreposet?
☐ Er revner, lunker eller bløde områder i gulvbelægningen ved indgangsreposet undersøgt?
☐ Er der fugtig kælderlugt ved indgangsdøren eller nederst i trappeopgangen?
☐ Er kælder, etageadskillelse og konstruktionerne omkring indgangsreposet vurderet ved tegn på fugt?
☐ Er brandforhold, flugtveje og adgangsforhold tænkt ind?
☐ Er der udarbejdet et klart udbudsmateriale?
☐ Kan tilbuddene sammenlignes på samme grundlag?
☐ Er der planlagt beboerinformation?
☐ Er støv, støj, afdækning og midlertidige adgangsforhold tænkt ind?
☐ Er der aftalt tilsyn under udførelsen?
☐ Er det afklaret, hvem der træffer beslutninger undervejs i projektet?
Referenceprojekter med trapperenovering
Her er et udpluk af vores cases, hvor vi har rådgivet boligforeninger om renovering af trappeopgange som en del af større renoveringssager.
Valby Langgade 160-168
Renovering af hoved- og bagtrapper i alt 20 trappeopgange samt kloakrenovering og udskiftning af lejlighedsdøre.
Læs casen her: Opgangstrapper, lejlighedsdøre og kloakrenovering for andelsboligforening på Valby Langgade 150-168 i Valby
AB Hjørnegården, Finlandsgade 22-24 / Norgesgade 29-33
Renovering af 5 bagtrapperum med pudsreparationer, malerarbejde, gulvarbejder, el-tilpasninger og håndtering af miljøskadelige stoffer, samt udskiftning af entrédøre mod hoved- og bagtrapper, udvendige trappedøre.
Læs casen her: Renovering af bagtrapper og dørudskiftning for andelsboligforening på Finlandsgade 22-24 og Norgesgade 29-33, Amager
Nørrebrogade 158 / Thorsgade 2-4
Istandsættelse af hoved- og bagtrapper i 3 trappeopgange som del af en større renoveringssag med facade, vinduer og kloak.
Læs casen her: Facaderenovering, vinduesudskiftning, opgangstrapper og kloak for andelsboligforening på Nørrebro
Grundig teknisk gennemgang af hvad trapperenoveringer indeholder
Hvorfor er trappeopgangen vigtig?
Trappeopgangen er det første fællesareal, beboere og gæster møder. Den har derfor stor betydning for ejendommens samlede udtryk.
En slidt trappeopgang kan give indtryk af manglende vedligeholdelse. En velrenoveret trappeopgang kan derimod løfte hele ejendommen, forbedre hverdagen for beboerne og understøtte en langsigtet vedligeholdelsesplan.
Start med en grundig registrering
Inden projektet sættes i gang, bør der laves en grundig teknisk registrering af trappeopgangen. Det er en vigtig del af en god trapperenovering.
Registreringen bør omfatte vægge, lofter, trappeløb, reposer, trin, træværk, gelændere, balustre, døre, fuger, installationer, gulvbelægninger og tidligere reparationer.
Formålet er at få overblik over skader, slid, materialer og risici, før der vælges løsning og indhentes priser.
Aftræksprøver og vedhæftningsevne
I ældre trappeopgange kan der være mange lag maling, spartel, limfarve, kalk, puds og tidligere reparationer. Det betyder, at nye behandlinger ikke nødvendigvis hæfter godt nok.
Derfor bør overfladernes vedhæftningsevne undersøges grundigt. Det kan blandt andet ske gennem aftræksprøver, hvor man tester, om underlaget er stærkt nok til en ny behandling.
Hvis vedhæftningen er dårlig, kan det være nødvendigt med ekstra afrensning, anden grunding eller en helt anden opbygning. Det er langt bedre at opdage det før udbud og udførelse end efter, at arbejdet er færdigt.
Miljøundersøgelser før renovering
I mange ældre ejendomme kan der være miljøskadelige stoffer i maling, lak, fuger, linoleum, klæber eller træværk.
Det kan for eksempel være tungmetaller, PCB, klorerede paraffiner eller asbestholdige materialer. Derfor bør der tages stilling til miljøprøver tidligt i processen.
Miljøundersøgelser har betydning for arbejdsmiljø, affaldshåndtering, tidsplan, økonomi og entreprenørens udførelsesmetode.
Vurdering af vægge og lofter
Vægge og lofter i trappeopgange har ofte revner, afskalninger, løstsiddende puds, gamle malinglag og tidligere reparationer.
En trapperenovering kan derfor omfatte afrensning, nedhugning af løs puds, pudsreparationer, spartling, slibning, grunding og ny malerbehandling.
Det afgørende er, at underlaget bliver fast, rent og bæredygtigt, før der males.
Reparation af puds og revner
Pudsreparationer er ofte nødvendige i ældre trappeopgange. Revner og afskallet puds skal vurderes, så årsagen til skaderne bliver forstået.
Nogle revner er overfladiske. Andre kan skyldes bevægelser, fugt eller tidligere dårlige reparationer. Derfor bør reparationerne tilpasses den konkrete opgang og ikke udføres som standardarbejde uden forudgående vurdering.
Malerbehandling af trappeopgangen
Malerarbejdet er den mest synlige del af en trapperenovering, men resultatet afhænger af forarbejdet.
Vægge og lofter skal afrenses, repareres, spartles og grundes korrekt. Træværk skal vaskes, slibes, spartles, grundes og males med en behandling, der passer til belastningen i opgangen.
En god malerbehandling skal både se pæn ud og kunne holde til daglig brug.
Farver, glans og prøvefelter
Farvesætningen har stor betydning for opgangens udtryk. I ældre etageejendomme bør farver vælges med respekt for arkitektur, lysforhold, materialer og eksisterende detaljer.
Det kan være en fordel at lave prøvefelter, før arbejdet udføres i hele opgangen. På den måde kan bestyrelsen vurdere farver, glans, overfladestruktur og helhedsindtryk på de faktiske overflader.
Træværk, gelændere og balustre
Træværket er en vigtig del af trappeopgangens karakter. Det gælder blandt andet håndlister, balustre, vanger, mæglere, fodpaneler, gerichter og indfatninger.
En trapperenovering kan omfatte reparation, udlusning, slibning, spartling, maling eller udskiftning af defekte dele.
I ældre ejendomme bør eksisterende profiler og detaljer bevares, hvor det giver byggeteknisk og arkitektonisk mening.
Trin, reposer og trinforkanter
Trapper og reposer udsættes for hårdt slid. Derfor kan renoveringen også omfatte selve trinfladerne.
Det kan være reparation af trin, udskiftning af trinforkanter, nye forkantskinner, afhøvling og lakering, ny linoleum eller anden slidstærk belægning.
Valget af løsning bør tage højde for sikkerhed, rengøring, støj, slidstyrke og ejendommens udtryk.
Gulvbelægning på trapper og reposer
Ny gulvbelægning kan ændre både udseende, akustik og drift i opgangen.
Linoleum, malede trin, lakerede trætrin og andre belægninger har forskellige egenskaber. Det rigtige valg afhænger af slid, rengøring, økonomi, brandforhold og den arkitektoniske helhed.
Underlaget skal altid vurderes grundigt, før der vælges ny belægning.
Hovedtrapper og bagtrapper
Hovedtrapper og bagtrapper har ofte forskellige funktioner.
Hovedtrappen er typisk ejendommens præsentable adgangsvej. Her er æstetik, farver, detaljer og bevaring ofte særligt vigtige.
Bagtrappen har ofte en mere praktisk funktion. Her kan slidstyrke, brandforhold, døre, overflader og drift fylde mere i vurderingen.
En god løsning tager højde for forskellen mellem hovedtrapper og bagtrapper.
Døre til lejligheder, loft og kælder
I nogle trapperenoveringer indgår udskiftning eller renovering af døre.
Det kan være entrédøre, bagtrappedøre, kælderdøre, loftsdøre eller døre til fællesrum. Dørarbejder kan også omfatte karme, indfatninger, fejelister, greb, låse, tætningslister og brandfuger.
Dørene bør vurderes ud fra både funktion, lyd, brand, sikkerhed, tæthed og arkitektonisk udtryk.
Beboerne vil kunne opleve en markant forskel når de får monteret lyddøre mod opgangen og vil kunne sove tryggere ved at de også er branddøre.
Brandforhold og sikkerhed
Trappeopgangen er en vigtig flugtvej. Derfor skal brandforhold altid tænkes ind i en trapperenovering.
Det kan handle om brandklassificerede døre, tætte fuger, materialevalg, overflader, installationer, gennemføringer og adgangsforhold.
Sikkerhed handler også om trin, trinforkanter, belysning, gelændere og midlertidige adgangsveje under udførelsen.
El, belysning og installationer
Mange trappeopgange har ældre belysning, synlige kabler, kabelkanaler, dørtelefoner, afbrydere og røgalarmer.
Ved en trapperenovering bør installationerne gennemgås. Nogle installationer kan bevares. Andre bør omlægges, indbygges, udskiftes eller tilpasses den nye overfladebehandling.
God belysning kan forbedre både tryghed, funktion og helhedsindtryk.
Kabelkanaler og synlige tekniske føringer
Synlige kabelkanaler kan virke forstyrrende i en nyrenoveret opgang.
Derfor bør det vurderes, om kabler kan skjules bedre, flyttes eller integreres mere diskret. Hvis kabelkanaler bevares, bør de behandles, så de passer til opgangens øvrige udtryk.
Det giver et mere roligt og gennemført resultat.
Skader og tidligere reparationer
Gamle skader kan have stor betydning for resultatet. Hvis der males oven på revner eller ustabile overflader, kan behandlingen slippe, boble eller skalle af.
Derfor bør revner, afskalninger og tidligere reparationer vurderes inden projektering. Det er især vigtigt ved kældernære områder, bagtrapper, ydervægge og kolde trappeopgange hvor fugt i den nederste del af trappeopgang kan have stor betydning for holdbarheden af overfladebehandlingen.
Beboerhensyn under renoveringen
En trapperenovering foregår i områder, som beboerne bruger hver dag.
Derfor er planlægning og kommunikation afgørende. Beboerne skal kunne komme sikkert til og fra deres boliger, og arbejdet skal tilrettelægges, så gener fra støv, støj, lugt, afdækning og midlertidige spærringer begrænses.
God varsling og tydelig information giver et bedre forløb for både bestyrelse, beboere og entreprenør.
Udbud og prissætning
Når registrering, miljøforhold og ønsket renoveringsniveau er afklaret, bør arbejdet beskrives tydeligt i et udbudsmateriale.
Et godt udbud gør det lettere at sammenligne tilbud, fordi entreprenørerne giver pris på samme grundlag. Det reducerer risikoen for misforståelser, uklare grænser og uforudsete ekstraarbejder.
Tilsyn med trapperenovering
Under udførelsen bør der føres teknisk tilsyn med arbejdet.
Tilsynet kan blandt andet omfatte kontrol af afrensning, vedhæftning, pudsreparationer, spartling, grunding, malerbehandling, træværk, døre, fuger, trin, reposer og afsluttende finish.
Tilsyn er vigtigt, fordi mange fejl først viser sig senere, hvis underlaget eller forarbejdet ikke er udført korrekt.
Typiske fejl ved trapperenovering
En af de mest almindelige fejl er at undervurdere forarbejdet. Hvis gamle malinglag, løstsiddende puds eller dårlig vedhæftning ikke håndteres korrekt, kan den nye behandling få kort levetid. Man opdager det tit i selve renoveringsfasen, hvor underlaget ikke kan holde den nye behandling og så kommer der ekstraregninger for at tage højde for problemstillingen.
Andre typiske fejl er manglende miljøundersøgelser, uklart udbudsmateriale, utilstrækkelig afdækning, for lidt beboerinformation og manglende kontrol af prøver, overflader og udførelse.
Hvor lang tid tager en trapperenovering?
Tidsplanen afhænger af opgangens størrelse, antal trapper, miljøforhold, omfanget af reparationer, tørretider og koordinering mellem fag.
En mindre istandsættelse kan være relativt enkel. En større renovering med pudsreparationer, dørudskiftning, elarbejde, gulvarbejde og miljøhåndtering kræver mere planlægning.
Derfor bør tidsplanen fastlægges på baggrund af den konkrete registrering.
Hvad koster en trapperenovering?
Prisen afhænger af opgangens stand og det valgte renoveringsniveau.
De største forskelle opstår typisk ved omfanget af afrensning, pudsreparationer, miljøhåndtering, træværksarbejde, dørudskiftning, gulvbelægning, belysning og krav til finish.
En grundig registrering og et klart udbudsmateriale giver det bedste grundlag for en realistisk pris.
Teknisk rådgivning om trapperenovering
En teknisk rådgiver kan hjælpe boligforeningen med at træffe de rigtige beslutninger, før projektet sættes i gang.
Det kan omfatte registrering, aftræksprøver, miljøundersøgelser, vurdering af renoveringsniveau, budget, udbud, tilbudsvurdering, kontrakt, tidsplan, beboerinformation og tilsyn.
Det giver bestyrelsen et bedre beslutningsgrundlag og mindsker risikoen for dyre overraskelser.
MMAKE rådgiver boligforeninger om trapperenovering
MMAKE rådgiver andelsboligforeninger, ejerforeninger og boligforeninger om trapperenovering i ældre etageejendomme.
Vi hjælper med at skabe overblik over trappeopgangens stand, afklare tekniske forhold og planlægge en løsning, der passer til ejendommens arkitektur, drift og økonomi.
Trapperenovering er ofte mere kompleks, end den ser ud. Derfor er det vigtigt at få undersøgt overflader, vedhæftning, miljøforhold og udførelsesmetode grundigt, før projektet går i gang.
FAQ om trapperenovering
Hvad omfatter en trapperenovering?
En trapperenovering kan omfatte vægge, lofter, træværk, gelændere, balustre, trin, reposer, gulvbelægning, døre, belysning, installationer, miljøundersøgelser og brandforhold.
Skal der laves miljøundersøgelser før trapperenovering?
I ældre ejendomme skal der laves miljøundersøgelser, før arbejdet sættes i gang. Maling, lak, fuger, linoleum og klæber kan indeholde miljøskadelige stoffer, som har betydning for arbejdsmiljø og affaldshåndtering.
Hvorfor er aftræksprøver vigtige?
Aftræksprøver kan vise, om eksisterende overflader har tilstrækkelig vedhæftningsevne. Det er vigtigt, fordi nye malerbehandlinger og spartellag kræver et fast og bæredygtigt underlag.
Kan man renovere både hovedtrapper og bagtrapper?
Ja. Mange boligforeninger vælger at renovere både hovedtrapper og bagtrapper, men ofte med forskellige løsninger. Hovedtrappen har typisk større fokus på æstetik, mens bagtrappen ofte kræver ekstra fokus på slidstyrke, drift og brandforhold.
Hvornår bør en boligforening renovere trappeopgangen?
En boligforening bør overveje trapperenovering, når vægge, lofter, træværk, trin eller døre er slidte, skadede eller vanskelige at vedligeholde. Det kan også være relevant som led i en samlet vedligeholdelsesplan.
Hvad koster trapperenovering i en boligforening?
Prisen afhænger af opgangens størrelse, stand, miljøforhold, materialevalg og renoveringsniveau. En teknisk registrering og et klart udbudsmateriale giver det bedste grundlag for at vurdere økonomien.
Hvem kan hjælpe med en renovering af vores trappeopgang?
En byggeteknisk rådgiver kan hjælpe boligforeningen med at planlægge renoveringen, få lavet de nødvendige forundersøgelser, udarbejde udbudsmateriale, vurdere tilbud og føre tilsyn med arbejdet.
Det giver bestyrelsen et bedre beslutningsgrundlag og mindsker risikoen for ekstraarbejder, uklare tilbud og fejl i udførelsen. MMAKE rådgiver andelsboligforeninger, ejerforeninger og boligforeninger om renovering af trappeopgange.
Er MMAKE A/S konkurrencedygtige i forhold til prisen?
Ja. MMAKE A/S er konkurrencedygtige på prisen og vinder ofte opgaver i konkurrence med andre rådgivere. Det skyldes blandt andet, at vi har stort fokus på effektive arbejdsprocesser, tydelig projektstyring og grundig projektering fra starten, hvilket gør MMAKE konkurrencedygtige.
Vi bruger tiden rigtigt i projekteringsfasen, fordi det reducerer risikoen for fejl, uklarheder og konflikter i udførelsesfasen. Det giver både en mere effektiv proces og bedre økonomi for bygherre og MMAKE.
Fejl, misforståelser og konflikter kan hurtigt blive dyre. Derfor prioriterer vi en grundig projektering, så vi sparer tid i udførelsesfasen og minimerer behovet for efterfølgende afklaringer efter afleveringen.
