Hos MMAKE arbejder vi i øjeblikket med årets byfornyelsesansøgninger. En vigtig del af arbejdet er at undersøge, hvordan ejendommene oprindeligt har set ud, før der gennem årene er sket ændringer i vinduer, facader, tage, kviste og detaljer.
I 2025 stod MMAKE bag 25 % af alle byfornyelser, og det giver os en stærk erfaring med de mange faglige, historiske og byggetekniske vurderinger, der skal til for at skabe gode projekter. Byfornyelse handler ikke kun om at renovere. Det handler også om at forstå bygningens historie og træffe de rigtige byggetekniske valg, så ejendommen kan føres tilbage mod sit oprindelige arkitektoniske udtryk.
På en ejendom i Valby undersøger vi blandt andet, hvordan de oprindelige vinduer har været udformet, og hvordan kvistenes form og udtryk har set ud. Det kræver ofte en form for byggeteknisk detektivarbejde, hvor gamle tegninger, fotos, materialer og detaljer sammenholdes med ejendommens nuværende stand.
Et af fokuspunkterne i byfornyelsen er netop at genskabe eller styrke ejendommens originale udtryk. Det kan blandt andet handle om vinduernes opdeling og farver, facadens farvesætning, oprindelige tagmaterialer, kvistenes proportioner og bygningens samlede arkitektoniske karakter.
Senere i projektet vil en farvearkæologisk undersøgelse give yderligere viden om, hvordan vinduer og døre har skiftet farve over tid. På den måde kan vi komme tættere på den oprindelige farvesætning og skabe et stærkere grundlag for de endelige valg i projektet.
Hos MMAKE arbejder vi med komplekse renoveringssager, hvor byggeteknik, arkitektur, myndighedskrav og historisk forståelse skal spille sammen. Det er netop i den type projekter, at grundige forundersøgelser gør en stor forskel for det endelige resultat.
Mads Møller fra MMAKE er primus motor på vores arbejde med byfornyelsesansøgninger. Har du spørgsmål til byfornyelse, ansøgningsprocessen eller mulighederne for din ejendom, er du meget velkommen til at tage fat i ham.








